Grundet COVID-19 er vi i gang med et systemskifte på både verdensplan, i virksomheder og hos privatpersoner.
Bæredygtighed har tidligere været et moderne begreb, men i fremtiden vil begrebet udgøre et nøgleord, fordi vi vil efterspørge en bæredygtig levemåde.
Denne ekspertklumme er den anden ud af tre ekspertklummer, som Ann Rosenberg, SVP for FN Partnerskaber i SAP, skriver for Sustain Report. Den første klumme handlede om, hvordan du forbereder din virksomhed til verden efter COVID- 19, mens den sidste klumme vil handle om hverdagens helte i COVID-19-tiden.
DEBAT: Hvis vi tager et historiske tilbageblik, har sygdomme og vira også tidligere påvirket menneskeheden. Inden for de seneste 1oo år har Den spanske syge, Ebola, AIDS og Svineinfluenza sat sit tydelige præg på verdenshistorien.
Historien gentager sig. Sygdomme og vira hiver tæppet væk under os, og det endda til trods for at vi lever i teknologiens tidsalder. Spørgsmålet er blot, om vi kan lære noget af hver sundhedskrise, der gør os i stand til at forberede os på fremtidige kriser.
Skal verden ramle, før vi tager ansvar og handler, eller kan vi løbende forebygge i vores hverdag?
Skal verden ramle, før vi tager ansvar og handler, eller kan vi løbende forebygge i vores hverdag? Efter COVID-19’s udbredelse har vi måtte ændre vores levemåde som konsekvens af sygdommen og regeringens tiltag. Herunder følger fem observationer, spekulationer og refleksioner i forhold til, hvordan vi som mennesker har ændret vores levemåde arbejdsmæssigt og samtidig opretholdt vores velvære.
1. Dyrkelse af nære relationer
Under COVID-19 har virksomheder og mennesker fundet tilbage til deres kerneværdier. Virksomheder er gået tilbage til deres oprindelige idé, mens hjælpsomhedsgenet har blomstret. I Danmark har vi set flere eksempler på, at private virksomheder har hjulpet den offentlige sektor, som da Tivoli hjalp Københavns Kommune med at huse børnehavebørn.
Hos mennesker har nære relationer til familie og venner fået en anden og vigtigere betydning, fordi mennesket i krisetider søger tryghed. Vi finder tid til at hjælpe og passe på hinanden, og vi finder økonomisk overskud til at støtte lokalsamfundet. Efter COVID-19 vil vi se, at relationerne har ændret sig, og vi vil lade det forblive sådan i fremtiden.
Danskere har også genopfundet kærligheden til fædrelandet. Krisen har betydet, at vi vil gå mere i dybden med vores eget land og blive nysgerrige på vores egen oprindelse. COVID-19 har givet os tid til at gå andre veje, end vi plejer og derved få mulighed for at opdage byen og landskabet på en ny måde.
The Danish Club har eksempelvis samlet Danmarks mest historiske huse, slotte og haver, som man kan besøge. Patriotismen har ydermere vundet indpas, fordi vi har haft et velfungerende system i en krisetid.
2. Hjemmets nye funktioner
Sundhedskrisen har medført, at hjemmet har fået en ny multifunktionel rolle, idet hjemmet ikke udelukkende symboliserer intimsfæren, men derimod også skal udgøre arbejdsplads, skole, børnehave og meget mere.
Der opleves slørede linjer mellem privat og professionelt liv, og vi forsøger at finde balancen i forskellige roller, som tidligere har været adskilt. Der stilles også krav til, hvor hjemmet er placeret, og hvordan det ser ud. Natur, plads og luft har indtil videre været tre nøgleord under nedlukningen af samfundet.
Under COVID-19 er hjemmet også et sted, hvor vi tager hånd om vores fysiske og mentale sundhed. Nogle bruger madlavning som afslapning, andre bringer planter ind i hjemmet for at være forbundet med naturen, mens andre har oprettet indendørs træningsmuligheder. Majken Gilmartin og Marie Hansen har etableret GGWCUP, som er et virtuelt klubhus og online mødested, hvor kvinder kan spille fodbold hver for sig og stadig være en del af et fællesskab.
3. Ændringer i værdisæt
Det igangværende systemskifte medfører i samme omfang en ændring i værdisættet. For at lave et succesfyldt systemskifte skal der ske et værdiskifte, eftersom det ikke udelukkende handler om at generere omsætning, men også om at drive en bæredygtig virksomhed.
Mange mennesker er i en refleksionsproces i øjeblikket, hvor de gør op med sig selv, hvad der er vigtigst i deres tilværelser
Værdisættet kan være funderet på omnipreneurship, der bygger på en iværksættertilgang om at tjene, at opretholde og at give. Her inspireres til større mening og formål i alle livets facetter, hvilket både kan gavne virksomheder og privatpersoner.
Mange mennesker er ydermere i en refleksionsproces i øjeblikket, hvor de gør op med sig selv, hvad der er vigtigst i deres tilværelser, og i den forbindelse kan tilgangen om omnipreneurship være en hjælpende rettesnor.
I værdisættet burde virksomheder inkorporere SDG Ambition, som er et initiativ, jeg lancerede i begyndelsen af dette år sammen med UN Global Compact. Initiativet opfordrer virksomheder til at hæve deres ambitionsniveau for at imødekomme samfundets og planetens behov ved at integrere bæredygtighed i forretningsstrategi og operationer.
4. Bæredygtig livsstil
At leve bæredygtigt vil gå fra at være noget, vi påtager os, til at været dét, vi alle gør efter COVID-19. Som privatpersoner vil det være måden, hvorpå vi lever, handler og udvælger produkter. Hos virksomheder vil den bæredygtige strategi implementeres i form af samarbejdspartnere og produktion.
Den bæredygtige livsstil bliver ”the new normal”, og vi vil formentlig fremover tilslutte os iLoveGlobalGoals, der er en digital bevægelse, der vil kickstarte den bæredygtige omstilling. Allerede nu kan vi se, at forbrugsadfærden har ændret sig efter COVID-19’s indtog. Hver fjerde dansker bruger færre penge på tøj som konsekvens af sundhedskrisen.
Minimalistisk bliver et fremtidigt nøglebegreb i forhold til forbrug
Minimalistisk bliver et fremtidigt nøglebegreb i forhold til forbrug, men ikke som vi kender ordet i nutidens forstand. Minimalistisk kommer til at indbefatte mere bæredygtighed. I samme boldgade kommer forbrugerne til at stille større krav til producenterne. Allerede nu ser vi tøjmærker som OpéraSPORT og AF AGGER, der anlægger et mere bæredygtigt perspektiv på tøjbranchen ved blandt andet at genbruge kvalitetsmaterialer.
5. Zoom’s nye betydning
Traditionelt er zoom defineret som et ”fotografisk objektiv, som tillader et kamera at skifte fra panorama til nærbillede eller omvendt ved trinløs ændring af brændvidden”. COVID-19 har ændret på denne definition, fordi Zoom i dag kendetegner et online sted, hvor mennesker kan mødes. Ligesom Airbnb er blevet et synonym for, at man skal ud at udleje sin lejlighed, er Zoom blevet et synonym for, at man skal mødes i et digitalt rum.
Zoom er et redskab, som alle benytter. Kollegaer holder møder på Zoom, skolebørn får undervisning på platformen, og privatpersoner mødes til familiebegivenheder på samme sted. Med den nylige genåbning af Danmark kan man allerede nu se, at vi er sociale væsner, og gader og stræder summer igen af liv.
Derfor er det væsentligt at understrege, at Zoom aldrig vil kunne erstatte vores higen efter social kontakt og aktivitet, men at det derimod er et godt alternativ, hvis fysisk kontakt er udelukket. Det er et eksempel på et værktøj, vi vil blive ved med at anvende efter COVID-19.
—
Denne ekspertklumme er den anden ud af tre ekspertklummer, som Ann Rosenberg, SVP for FN Partnerskaber i SAP, skriver for Sustain Report. Den første klumme handlede om, hvordan du forbereder din virksomhed til verden efter COVID- 19, mens den sidste klumme vil handle om hverdagens helte i COVID-19-tiden.
Denne klumme er oprindeligt publiceret i Sustain Report den 14. maj 2020.
