Vores it-systemer er holdt sammen af gaffertape, sagde Margrete Vestager for nylig. En vakkelvorn infrastruktur for data sætter innovationstempoet ned i slæbegear og presser prisen på forandring helt op i skyen.
Selv om Danmark er godt stillet på digitaliseringsområdet, er meget alligevel holdt sammen med gaffertape. Vi har en stor opgave foran os. Danmark har brug for et stort nationalt kompromis mellem de politiske fløje om at investere et fast årligt beløb for at modernisere vores it-systemer.
Synspunktet er Margrethe Vestagers, og hun delte det på IT-Branchens årsmøde for nylig. Jeg er meget enig, og problemstillingen er lige relevant i den private og den offentlige sektor. Vi har snart i mange år talt om ”it-gæld” for at beskrive en virksomheds kludetæppe af it-systemer, hvor det ikke er unormalt, at kerneforretningssystemer har 20-30 år på bagen.
Isoleret set (og hvis vi levede i en statisk verden) er det ikke noget problem, for systemerne leverer varen. De gør, hvad de skal. Problemet er, at virksomhedens manøvredygtighed er begrænset, og at it-gælden er dyr og medfører mange udgifter til drift og vedligehold.
It-gæld trækker renter
Når enhver ny funktion skal bygges ovenpå – eller tilkobles ved siden af – bliver selv mindre it-forbedringer nemt komplicerede og uoverskuelige. De fleste virksomheder oplever, at 60-70 pct af omkostningen til nye digitale projekter går til ”gaffertape”. It-gælden trækker altså renter og fungerer som en dyr ”skat” på enhver forandring.
Vestager peger på, at Danmark ligesom andre lande kan trække på EU’s genopretningsfond til at sikre større digitalisering. Hun tror på en stærk offentlig sektor som en drivkraft, og hun sætter direkte digitalisering i sammenhæng med den grønne omstilling.
På samme vis står virksomhederne med behov for mange og store forandringer i de kommende år. Også her er ”it med gaffertape” en fin metafor for mange forskellige systemer, mange tilretninger og en række mere – eller især mindre – velforbundne øer af data. De tilsandede systemer stækker virksomheden forretningsmæssigt, og de dræber innovationen.
Skrigertest og modigt lederskab
It-gælden er sammen med menneskers forandringsevne blandt de helt store barrierer for at omstille til en bæredygtig og cirkulær økonomi. Der er altså både kortsigtede økonomiske og langsigtede strategiske årsager til at rydde op i it-landskabet.
Ledere i mange offentlige og private virksomheder er meget optagede af de første faser i it-projektets livscyklus – nemlig ide, analyse, design, udvikling og drift. Men de burde også interessere sig for den lige så logiske ”end of life”. Her er der måske inspiration at hente i den såkaldte ”skrigertest”. Man trækker stikket ud til diverse it-systemer og lytter til, hvor store skrig, der kommer fra organisationen, når en it-service forsvinder. Hvis skrigene er høje nok og kommer fra mange nok, ja, så giver det mening at genopbygge eller videreføre funktionerne.
Opgøret med den nuværende it-infrastruktur kræver modigt lederskab, fordi investeringen er stor og langsigtet. Men faktum er imidlertid, at regningen for at lade være er meget større, fordi den sætter den nødvendige forandring i slæbegear.
Hiv gaffertapen af
Visionen skal drive denne digitale transformation i kernesystemet. Hvad vil det give virksomheden, at data kan bruges, flyde videre og værditilføre i morgendagens kernesystemer? Hvad kan det betyde for kundeoplevelserne? Medarbejderoplevelserne? Distributionskæden? Produktionen? Produktudviklingen? Partnerskaberne? Klimamæssig omstilling?
Dansk Erhverv slår til lyd for ”digital handlekraft” og DI foreslår en stor national fond til at sikre digital innovation. Begge dele er yderst relevante, fordi sammenhængen til den grønne omstilling er klar. Vi er nødt til at hive gaffertapen af, og skabe den effektive digitale kerne for at kunne forandre.
Af Jørn Bo Jacobsen, adm. direktør, SAP Danmark
Oprindelig publiceret i Finans den 23. juni 2021.
