Skarp kritik fra statsrevisorerne af Skatteministeriets projekt om nyt system til ejendomsvurdering signalerer grundlæggende udfordringer. Helt tilsvarende problemstillinger kender vi i private virksomheder, så jeg synger ikke med på omkvædet om særlige dårligdomme i offentlige it-projekter.
Manglende styr på økonomi, tidsplan og fremdrift, var kernen i en skarp kritik af Skatteministeriets projekt for fremtidens ejendomsvurdering, og den blev givet af statsrevisorerne på et tv-transmitteret pressemøde. De kritiserede også, at Folketinget ikke havde fået retvisende information. Naturligvis er det alvorlige problemer, men hvad nu hvis digitaliseringsprojektet er offeret og ikke skurken?
Dagen efter pressemødet rykkede skatteminister Morten Bødskov ud med en kronik i Politiken, hvor man bl.a. kan læse at det nuværende system til ejendomsskat og grundskyld er udviklet i 1969. I alt har skattevæsenet cirka 230 it-systemer, og flere af dem er ligeledes fra 60’erne og 70’erne. Han ser frem til gennem en årrække at modernisere it-systemerne, og han forudser en samlet genopretning af skattevæsenet på mindst ti år.
Selvfølgelig har Skatteministeriet også styrket projektstyringen og har planer for yderligere at stramme og professionalisere. Men det vigtigste i min optik er åbenheden og den diagnose, som tegner sig for skattevæsenet. Der er behov for en grundlæggende kursændring, og omstillingen kræver politisk borgfred og arbejdsro til de ledere, som skal drive forandringen over de næste mange år.
50 år er mange generationer
Der er ikke mange private virksomheder med it-systemer, som har helt lige så mange år på bagen, men alligevel er problemstillingen slet ikke ukendt. En global leverandør som SAP har 50-års fødselsdag næste år, og alene i vores historie har vi været igennem fire gennemgribende moderniseringer, som krævede, at hundredtusindvis af virksomheder verden over tog en dyb indånding og opgraderede deres digitale kerne.
Alle virksomheder kender til, at den ene generation af it-systemer afløser den anden i takt med, at bølger af digitalisering skyller gennem verden. Aktuelt er ganske mange virksomheder ved at erstatte egne systemer på egne servere i kælderen med en stor simplificering og brug af standardfunktionalitet i cloud-løsninger. De gør det for at få hurtigere, mere automatiserede og sikrere forretningsprocesser og for at få deres data samlet og struktureret, så de kan bruges til innovation af produkter, services og forretningsmodel.
Spaghetti og innovation
Fremtidens ejendomsvurdering skal følge den faktiske tænkte værdi af ejendommen i en handel. Det kræver en lang række datatyper, og meget skal udvikles fra scratch. Det kræver integration til mange andre systemer. Samlet set er det en meget kompleks opgave. Den er helt sikkert ikke hjulpet af et meget heterogent og sammenfiltret it-miljø med en kaskade af forskellige systemer udviklet på forskellig teknologi.
Når virksomheder har den slags ”spaghetti-it-installationer” er det klart, at det bremser udvikling og innovation, hvis det ikke helt umuliggør et projekt. Fejlslagne udviklingsprojekter kan sagtens være ”whistlebloweren” for den slags fundamentale problemer.
Data før strategi
Teknologien og samfundet udvikler sig lynhurtigt. Alene fra de første spadestik til den nye ejendomsvurdering blev taget for seks-syv år siden frem til idag har den digitale værktøjskasse og befolkningens grad af digital tilvænning taget meget store spring. Det gælder for alle virksomheder, at de gerne vil tage højde for den udvikling, men reelt står man på et bevægeligt underlag, når man træffer digitale beslutninger.
Over de sidste år er data og digitalisering samtidig blevet ekstremt vigtig for strategi og forretning. Så central at mange managementkonsulenter starter med digitaliseringen og bygger strategien oven på den – i stedet for at gøre det den anden vej rundt. Fokus er på at sætte nuværende og fremtidige data i arbejde for forretningen både strategisk, taktisk og operationelt. Det er vigtigere end den enkeltstående applikation.
Arbejdsro til digital strategi
Mange private virksomheder oplever derfor også fejlslagne it-projekter, fordi de undervurderer, overvurderer eller fejlvurderer kompleksitet. Avanceret digitalisering rimer ikke på nulfejlskultur. Men hvor en offentlig it-fiasko er underlagt aktindsigt, åbenhed og politisk uenighed, så kan en privat koncern langt bedre lade fejlinvesteringer gå i glemmebogen, uden at offentligheden får kendskab til det.
Derfor synes jeg, at vi skal være meget varsomme med at bruge den aktuelle sag om ejendomsvurderingen til at synge den kendte sang om offentlige it-skandaler. Lad os hellere respektere kompleksiteten i opgaven og håbe på at det danske skattevæsen både har strategisk kapacitet og arbejdsro fra politisk side til at vise verden, hvor godt et moderne data-intensivt skattevæsen kan fungere.
Lad os håbe at politikerne ikke alene opruster skattevæsenet med flere medarbejdere efter flere års hård omkostningsstyring, men at de også giver plads til et langsigtet og fundamentalt digitalt strategiarbejde. Respekt for den opgave!
Af Jesper Illum, salgsdirektør, SAP Danmark
Oprindelig publiceret i Børsen den 11. december 2021.
