De politiske og økonomiske fundamenter, som erhvervslivet er afhængigt af for at trives, er truet af ulighed, der begrænser produktiviteten, destabiliserer forsyningskæderne og dæmper forbrugernes tillid og forbrug. Omkostningerne ved manglende handling vil stige dramatisk i takt med, at den systemiske risiko af uligheden øges. Vi må derfor styrke fokus på “Social” i ESG, som som alt for længe er blevet overset.
Ulighed underminerer den menneskelige værdighed og sociale fremskridt. Det er en systemisk risiko, som ikke kun truer lokalsamfund og virksomheder, men hele samfundsøkonomien.
Den undergraver tilliden til vores politiske og økonomiske systemer, øger de menneskelige omkostninger, som kriser som covid-19 og klimaændringer forårsager, begrænser den økonomiske vækst og underminerer vores kollektive evne til at tackle komplekse globale udfordringer.
Den udgør dermed en betydelig og voksende forretningsrisiko, der påvirker virksomhedernes resultater, begrænser produktiviteten og innovationen, destabiliserer forsyningskæderne og dæmper forbrugernes tillid og forbrug.
Vores verden i dag er præget af store uligheder med hensyn til indkomst, velstand og velfærd:
- De 10 pct., der tjener mest, får 52 pct. af den samlede globale løn, mens de 50 pct. med de laveste lønninger kun får 8,5 pct. Herudover ejer de rigeste 10 pct. af verdens befolkning over tre fjerdedele af al formue, mens de fattigste 50 pct. kun ejer 2 pct.
- 19 pct. af alle arbejdstagere på verdensplan tjener mindre, end nødvendigt for at slippe ud af fattigdom.
- Ulighed dræber bogstaveligt talt en person hvert fjerde sekund.
Forretningsrisici som følgevirkning af ulighed
Virksomheder leverer størstedelen af de produkter, tjenester og job, som folk har brug for for at kunne forsørge sig selv og deres familier, så forretningsargumentet for at tackle ulighed handler grundlæggende om at mindske både systemiske og forretningsmæssige risici:
- Et stadig mere ustabilt driftsmiljø – vanskelig langsigtet strategisk planlægning.
- Usikkerhed i forsyningskæden – virksomheder er kun så modstandsdygtige som de økosystemer, økonomier og lokalsamfund, de opererer i. Når arbejdstagere og landmænd i forsyningskæderne ikke kan opfylde deres grundlæggende behov og er sårbare over for chok, risikerer virksomhederne forsyningsmangel, prisudsving og andre forstyrrelser.
- Udhuling af produktivitet og innovation – store forskelle i indkomst og velstand påvirker arbejdstagernes motivation og begrænser samtidig adgangen til uddannelse hvilket reducerer arbejdsproduktiviteten og bidrager til betydelig mangel på relevante kvalifikationer. Når mennesker med forskelligartet baggrund ikke er repræsenteret i erhvervslivet på samme niveau som i befolkningen som helhed, går virksomhederne glip af deres talent og perspektiver i udviklingen af nye produkter, tjenester og forretningsmodeller.
- Regulerings- og compliancerisici – i lyset af den stigende systemiske risiko er mange regeringer rundt om i verden parate til at indføre nye love angående ulighed, hvilke vil påvirke erhvervslivets spilleregler i de kommende år. Regeringerne strammer for eksempel reglerne omkring uacceptabel arbejdspraksis, såsom tvangsarbejde og børnearbejde, gennem obligatoriske menneskerettigheds due diligence-initiativer og importrestriktioner. Over 15 lande i Europa, Asien og Nordamerika har allerede indført lovgivning om gennemsigtighed i forsyningskæden og EU lovgivning er på vej.
- Risiko for omdømme – kontrollen omkring virksomheders adfærd og erhvervslivets rolle i samfundet øges generelt. ”S” (Social) konflikter udgør nu 67 pct. af alle ESG-konflikter, som virksomheder på globalt plan står over for – langt mere end miljø- og governance-konflikter. Hvis en virksomhed ikke opfattes som en del af løsningen, vil den blive opfattet som en del af problemet og vil stå over for voksende udfordringer med hensyn til sine langsigtede muligheder for at drive virksomhed, innovere og vækste. De virksomheder, der ikke opfattes som værende aktive i bestræbelserne på at bekæmpe ulighed, får svært ved at tiltrække og fastholde talenter og kan også blive stillet til ansvar af forbrugerne.
- Adgang til kapital – +220 investorer har nu tilsluttet sig UN PRI’s Advance-initiativ, som søger at fremme respekten for menneskerettigheder og positive resultater for mennesker gennem forvaltning af investeringer. Emner som leveløn og mangfoldighed, lighed og inklusion er i stigende grad ved at blive centrale fokusområder for aktionærer og derfor også en central overvejelse, når det drejer sig om omkostningerne ved egenkapital og gæld.
Pasitivitet koster dyrt
Omkostningerne ved at handle skal opvejes mod omkostningerne ved passitivitet. De kan stige dramatisk, efterhånden som konsekvenserne af ulighed fortsat stiger.
Mange førende virksomheder tager allerede deres rolle på sig ved at arbejde for at skabe lige vilkår for alle i deres værdikæde, men der er brug for at alle virksomheder gør en indsats for at afværge de risici, der er forbundet med den voksende ulighed.
Digital gennemsigtighed og adgang
Teknologi kan skabe den nødvendige tillid og ansvarlighed i erhvervslivet og forbedre organisationers evne til at identificere, forebygge og afbøde menneskerettighedsrisici gennem en holistisk og integreret værdikæde. Digitalt drevne forretningsprocesser kan muliggøre gennemsigtighed og tilgængelighed på tværs af kompleksiteten af globale regler og standarder for menneskerettigheder og arbejdsmarkedslove, distribuerede data og samarbejde mellem stakeholdere.
Det er nu din virksomhed skal revurdere jeres forretningsprocesser, politikker og praksis og gøre respekten for menneskelig værdighed til kernen i virksomhedskulturen for, hvordan jeres virksomhed driver forretninger.
Ved at bekæmpe ulighed kan din virksomhed styrke driften ved at opbygge tillid, øge social og politisk stabilitet og dæmme op for kriser. Der er også stadig flere beviser for, at bekæmpelse af ulighed er en vigtig drivkraft for langsigtet, bæredygtig økonomisk vækst. Blandt fordelene er tiltrækning og fastholdelse af talenter, forbruger buy-in, opbygning af robuste forsyningskæder og mulighed for at være på forkant med regulering.
Vi må handle proaktivt og målrettet for at styrke “S’et” i ESG – et kritisk element, som alt for længe er blevet overset. At tackle ulighed nu er en afgørende investering i din langsigtede forretningssucces.
Af Gitte Winther Bruhn, Global Head of Social Responsibility Solutions hos SAP
Oprindelig publiceret i Finans den 17. august 2023.
