Vi må have skeen i den anden hånd og handle i stedet for at snakke om klima og bæredygtighed. Både i politik og erhvervsliv må cirkulær økonomi på dagsordenen. Tre aktuelle nyheder udstiller ridserne i det danske glansbillede.
Måske har jeg gået rundt og været lidt naiv. I hvert fald synes jeg, at det danske mediebillede i den seneste tid har giver os danskere noget at tænke over i forhold til bæredygtighed. Tre hak i tuden. Tre alvorlige skrammer til en rituel, udbredt og hyppigt gentaget dansk selvtilfredshed i forhold til bæredygtighed.
Vi er ganske enkelt alt for nådige ved os selv, hvis vi tænker på os selv som verdensmestre i bæredygtighed. Vi er muligvis rimeligt langt med en energi-transformation fra fossile brændstoffer til vedvarende energikilder, men vi ligger altså på et abnormt stort forbrug i forhold til resten af verden.
Ifølge Finans (29. august) bruger hver dansker hvert år 24,5 tons nye materialer. Vores forbrug er 7 tons højere end EU-gennemsnittet og dobbelt så højt som det globale gennemsnit. Vi kommer fra et globalt topniveau i forhold til forbrug. Et afgørende problem. Derfor må vi have fat i en helt anden ydmyghed i forhold til resten af verden. Det er nemlig ikke spor bæredygtigt.
Cirkulært u-land
Den anden ridse i lakken handler om, at vores økonomi kun er 4 pct cirkulær, ifølge Circularity Gap Report, som Finans også refererer. 96 pct af vores forbrug er altså jomfruelige metaller, mineraler, biomasse og brændstof. Niveauet er tre gange højere end det bæredygtige, og hvor verdensgennemsnittet er 7,2 pct er et sammenligneligt land som Holland en frontløber med 24,5 pct cirkulær økonomi. Her er Danmark simpelthen et udviklingsland.
Den tredje ridse i lakken kommer i en aktuel analyse af danske virksomheders ikke imponerende position i forhold til EU’s nye krav om ESG rapporting, der for de største virksomheder træder i kraft i 2024. Danske virksomheder halter efter svenske og norske virksomheder, ifølge organisationen Carbon Disclosure Projects. Danske virksomheder er dog længere fremme end EU’s gennemsnit, når de er i stand til at leve op til beskedne 43 pct. af kravene i CSRD-direktivet.
Data skal frem
Selvfølgelig er det isoleret set mindre vigtigt, om vi lever op til rapporteringskrav, end om vi forbruger og producerer cirkulært. Men det har nu en enorm betydning, at vi opbygger robuste data og meget automatiserede processer for at måle og beskrive vores klimaaftryk og bæredygtighed. Verdensøkonomien skal simpelthen have styr på bæredygtighedens data, og virksomheder skal kende disse data, når de er kunder og leverandører op og ned gennem de globale forsyningskæder.
På den baggrund skal vi hilse EU’s direktiver på området velkommen, og vi skal skynde os mod at skabe den nødvendige transparens om ESG. Robuste data skal vi bruge både til at rette op på CO2-udledningen og til at få fakta på bordet hen mod en bæredygtig og cirkulær verdensøkonomi og dermed FN’s verdensmål.
Vi skal re-generere
Vi har helt sikkert grund til at lære noget af Holland og andre, som er så meget dygtigere end Danmark til cirkulær økonomi. Vi må erkende at det kommer til at koste, men hvis nogen har råd, så er det os. Ambitionen kan ikke bare være at ”skade planeten mindre”. Fundamentalt set har vi en lineær model for produktion og forbrug, hvor vi tager ressourcer, producerer og forbruger og så smider væk. Denne model skal vi have vendt rundt på.
Vi må ikke bare eliminere spild og affald og cirkulere produkter og materialer gennem genbrug, deling, reparation og istandsættelse. Vi er nødt til at re-generere naturen, og vi har mulighederne for ikke bare at reducere klimaaftrykket og stræbe efter nul. Vi kan blive netto positive for naturen og miljøet.
Danmark, du skal have meget mere fart på, og, ja, det bliver ikke gratis. Til gengæld kommer det med et enormt globalt forretningsmæssigt potentiale! Eksempelvis forudser Accenture, at vi inden 2030 kan identificere for over 31 billioner danske kroner i ny vækst drevet af digitale og cirkulære forretningsmodeller. Mulighederne er der for virksomheder med ambitioner.
Af Mikkel Stavnsbo, adm. direktør, SAP Danmark
Oprindelig publiceret i Finans den 3. oktober 2023.
