It-branchen, og nærmest alle der arbejder med it, har i min optik et ansvar for, at vi bruger data i bredeste forstand til at fremme bæredygtighed og cirkulær økonomi. AI bliver et vigtigt værktøj.
Når man ikke har spillet skak i nogle uger, laver man hurtigt dumme fejl. Jeg gør i hvert fald.
Nu viser det sig, at det samme gælder, når jeg skal lave en præsentation om bæredygtighed set gennem it-branchens perspektiv. Jeg havde den opgave forleden, da 36 lærere fra et erhvervsakademi gæstede SAP.
Da jeg blev spurgt ind til rækkevidden af SAP’s egen CO2 målsætning afsløredes sommerferietågen. Men jeg fandt hurtigt melodien og måtte indrømme at SAPs 2023 realisering af CO2-neutral drift, da kun gjaldt scope 1 og 2. Altså vores egen primære drift inklusive alle direkte og indirekte CO2-udledninger.
Da rusten var banket af, havde vi en god og animeret diskussion. Jeg blev spurgt kritisk til vores erklærede mål om CO2-neutralitet i hele vores værdikæde i 2030 (hvor også scope 3-aktiviteter relateret til kunder og leverandører etc tæller med). Og lærerne var voldsomt nysgerrige i forhold til AI hos os og i almindelighed.
Da dagen var omme, stod tre centrale pointer klart for mig.
Den vigtigste er, at it-branchens eget CO2-aftryk er noget mindre interessant, end digitaliseringens indflydelse på bæredygtighed og klimaaftryk i verdens produktion, handel og transport. Selvfølgelig skal SAP grilles på at leve op til et 2030-mål, men SAP-systemers datamæssige berøring med 87% af verdenshandelen har da meget større betydning.
Offensiv dagsorden
Vi i it-branchen må altså ikke forfalde til at gøre bæredygtighed til en defensiv dagsorden, der handler om at leve op til egne mål og hurtigt bliver til spørgsmålet om at trække på datacentre med styr på energiforbruget.
Bæredygtighed er i stedet en offensiv, langsigtet og meget vigtig transformationsdagsorden. Vi kan bruge it og data til at skabe et retvisende billede af et produkts bæredygtighed, vi kan beregne CO2-aftrykket af en bil baseret på summen af 27.000 komponenters aftryk, vi kan dele vores bæredygtighedsdata upstream med leverandører og downstream med kunder så vi kan skabe et robust grønt regnskab baseret på facts og ikke estimater og gennemsnit.
100 gange vigtigere end AI
Den anden pointe var, at bæredygtighed er 100 gange vigtigere end AI. Der er meget hype om AI, som har taget plads i det varme sæde som den mest interessante fremtidstrend. Men for mig er den sekundær. Bæredygtighed er og bør være meget vigtigere.
Når man om få år taler med sit ERP-system og spørger om bæredygtigheden af et bestemt produkt eller om hvad valget af en ny komponent-leverandør vil betyde for lønsomhed og klimaaftryk, så er det muligvis en sprogmodel og en generativ AI copilot, der formidler svarene. Men fakta kommer fra machine learning og god gammeldags analytics. Så udgangspunktet er stadig, at der hele tiden skal være styr på data.
Børne-AI og voksen-AI
Beregningen og præcisionen er vigtigere end den sproglige indpakning, og derfor var dagens tredje pointe for mig, at generativ AI ikke må blive synonym med AI.
I forhold til bæredygtighed kan vi ikke bruge hallucinationer til noget. Den generative AI er lige nu først og fremmest genial til at skabe indhold (især tekst men også præsentationer, billeder, video og lyd), men den rider bare afsted på ryggen af alverdens allerede producerede kommunikation.
Den AI som skal hjælpe os med at skabe bæredygtighed og en cirkulær økonomi arbejder helt anderledes pålideligt og robust med virksomhedens forretningsdata. Den skaber ny viden, som vi kan stole på, når vi skal planlægge, lægge strategier, sætte mål og træffe beslutninger. Den slags som forandrer verden til det bedre.
Sat på spidsen er generativ AI i min optik lidt showbusiness, mens ML og analytics ER business. Det ene er børne-AI og det andet er voksen-AI. Og det sidste er derfor også meget langsommere og kræver meget mere ekspertise og arbejdsomhed for at levere.
Jeg tror, det kommer til at ske. Jeg er optimist, og AI kan virkelig blive et utroligt afgørende middel til at nå målet om en bæredygtig verdensøkonomi.
Af Thomas Madsen, Enterprise Architect and Technology Explorer hos SAP Danmark
Oprindelig publiceret i Computerworld den 12. september 2024.
