SAP Danmark Nyheder

SAP giver copiloten Joule nye superkræfter med samarbejdsevner der vil øge fremdriften af AI-revolutionen i erhvervslivet

I  forbindelse med TechEd 2024 konferencen viser SAP nye innovationer frem som vil ændre spillereglerne inden for Forretnings-AI. Det drejer sig bl.a. om alt fra samarbejdende AI-agenter (Collaborative Agents) til nye Knowledge Graph funktioner og generative AI funktioner i SAP Build til professionelle udviklere.

SAP præsenterede i dag nye AI-innovationer på den teknologiske platform, som driver 87% af den globale handel, og placerer sin generative AI-copilot, Joule, som centrum for en helt ny måde at drive forretning på.

På sin årlige SAP TechEd-konference annoncerede forretningssoftware leverandøren nye funktioner, der supplerer og udvider Joule, herunder samarbejdende AI-agenter med skræddersyede færdigheder til at udføre komplekse tværfaglige opgaver. Andre innovationer inkluderer SAP Knowledge Graph, der hjælper udviklere med at udnytte den fulde værdi af SAP-data ved at forbinde dem med rig forretningskontekst, samt nye værktøjer, der sikrer, at udviklere fortsat kan innovere inden for Forretnings-AI.

“SAP er verdens betroede innovationspartner, der skaber reelle forretningsresultater, og dagens nyheder hjælper vores virksomhedskunder med at udnytte og om omdanne styrken i AI, forretningsdata og ny løsninger til professionelle udviklere til en katalysator for vækst,” siger Muhammad Alam, SAP Product Engineering og medlem af SAPs direktion. “Med udgangspunkt i SAP’s uovertrufne forretnings- og teknologiekspertise skaber de AI-innovationer, vi annoncerer på TechEd, et nyt partnerskab mellem mennesker og AI, som kan transformere moderne forretningers landskab.”

Joule med superkræfter

På tærsklen til sin første fødselsdag markerer Joule et vendepunkt i, hvordan en forretning kan drives. SAP introducerer samarbejdende AI-agenter til den eneste copilot, der virkelig taler forretningens sprog, og udvider Joules kapaciteter til at understøtte 80 procent af de mest anvendte forretningsopgaver i SAPs systemer og integrerer dermed Joule dybere i virksomhedens software-portefølje.

Samarbejdende multi-agent systemer kan nu bruge specialiserede AI-agenter til at tackle specifikke opgaver og gør det muligt for dem at samarbejde om komplekse forretningsprocesser, og tilpasse deres strategier for at opfylde fælles mål.

Joule får flere samarbejdende AI-agenter, der vil kombinere deres unikke ekspertise på tværs af forretningsfunktioner for i fællesskab at gennemføre komplekse arbejdsgange. Disse AI-agenter vil hjælpe virksomheder med at opnå massive produktivitetsgevinster ved at nedbryde siloer og frigøre medarbejdere til at fokusere på områder, hvor menneskelig kreativitet og opfindsomhed skaber værdi.

På TechEd blev disse to use cases præsenteret som eksempel på agenternes transformative styrke:

Styrken i forretningsdata

AI-innovationerne trækker også på SAPs massive ekspertise inden for forretningsdata. Den nye SAP Knowledge Graph-løsning, som vil blive tilgængelig gennem SAP Datasphere og Joule i første kvartal 2025, vil give brugerne en dybere forretningsforståelse ved at kortlægge relationer og kontekst på tværs af SAP’s omfattende datalandskab, hvilket giver virksomheder mulighed for at træffe bedre beslutninger med deres data.

Ved at tilbyde klar-til-brug relationer mellem forretningsenheder som indkøbsordrer, fakturaer og kunder reducerer løsningen betydeligt kompleksiteten ved manuel datamodellering. SAP Knowledge Graph forankrer AI i SAP-specifik forretningssemantik, hvilket reducerer risikoen for unøjagtige eller irrelevante resultater og gør det lettere for virksomheder at bygge intelligente applikationer og udnytte generativ AI mere effektivt.

Professionelle udviklere styrkes  

SAP lancerede også en række innovationer så professionelle udviklere fortsat kan innovere inden for Forretnings-AI. Nye generative AI-udviklerfunktioner som kodeforklaring og dokumentationssøgning i SAP Build, virksomhedernes platform til udvidelse af deres løsninger, vil reducere udviklingstiden for Java- og JavaScript-udviklere. SAP Build tilføjer også en Extensibility Wizard-funktion, der vil give udviklere adgang til SAP Build direkte fra SAP S/4HANA Cloud Public Edition, hvilket forenkler udvidelsesprocessen. Udviklere som arbejder i SAPs programmeringssprog ABAP samt fusionsteams får adgang til ABAP Cloud-udviklingsværktøjer via SAP Build.

Endelig annoncerede SAP, at virksomheden er på rette vej til at opfylde dens løfte om at opkvalificere 2 millioner mennesker verden over inden 2025. Det sker gennem førsteklasses guidet læring i SAP Learning Hub og gratis, selvstyrede læringsressourcer tilgængelige på SAP Learning site, samt gennem rollebaserede certificeringer, gratis træningsmaterialer, hands-on træningsmuligheder for udviklere med mere.

SAP fortsætter med at udvide sin voksende portefølje af AI-relaterede læringsmuligheder, herunder kurser om generativ AI, AI-etik og SAP’s avancerede AI-værktøjer og platforme.

SAP TechEd 2024 overblik over nyheder – fra virtuel keynote den 8. oktober 2024.

Læs hele TechEd 2024 News Guiden

— 

Om SAP
Som en global leder inden for virksomhedssoftware og forretnings-AI befinder SAP (NYSE:SAP) sig i skæringspunktet mellem forretningen og teknologi. I over 50 år har organisationer betroet SAP at få det bedste frem i dem ved at integrere forretningskritiske funktioner, der spænder over finans, indkøb, HR, forsyningskæde og kundeoplevelse. For mere information, besøg www.sap.com/denmark og news.sap.com/denmark.

Overblik på 1 side om SAP: SAP Corporate Fact Sheet.

Følg SAP på @SAPNews.

SAP Press Room; press@sap.com

Pressekontakt
Ellen Vig Nelausen
SAP Nordic Integrated Communications
telefon: +45 29 23 32 34
e-mail: ellen.vig.nelausen@sap.com

Exit mobile version