I foråret 2026 gik Campari Group live med SAP Cloud ERP Private-løsninger. Implementeringen markerer en vigtig milepæl i virksomhedens digitale transformation.

Campari Group, der har hovedsæde i Milano, er blandt verdens førende producenter af spiritus. Virksomheden har mere end 50 premiumbrands i sin portefølje, herunder Aperol, Campari, Espolòn, Wild Turkey, Courvoisier og Grand Marnier. Produkterne markedsføres i mere end 190 lande, og koncernen driver 24 produktionsanlæg verden over.

“Vi valgte RISE with SAP for at få adgang til de nyeste innovationer i SAP Cloud ERP Private og de AI-funktioner, der er integreret i løsningerne,” siger José Silva, Group Head of IT hos Campari Group. “I dag kan vi tilpasse vores processer i takt med forretningens udvikling, forbedre planlægningen og skabe en mere effektiv forsyningskæde, så vi kan sikre en stabil distribution af vores produkter på verdensplan. Overgangen til en centraliseret procesmodel gør det samtidig muligt løbende at øge produktiviteten og reducere de samlede driftsomkostninger.”

Implementeringen hos Campari Group etablerer en sammenhængende digital arkitektur, der bygger på et fælles transformationsfundament, integreret kunstig intelligens, integreret data og effektiv styring af virksomhedens it-landskab:

  • Som fundament samler Campari Group finans, supply chain, marketing og HR på SAP Analytics Cloud, SAP Integrated Business Planning, SAP Datasphere samt SAP Business Technology Platformen. Det skaber en integreret platform for planlægning, analyse og udvikling af applikationer.
  • Indbygget AI på tværs af SAP-løsningerne styrker både den daglige drift og medarbejderoplevelsen. I SAP SuccessFactors anvender medarbejderne Joule og indbyggede AI-funktioner til at sætte mål og følge dem, mens SAP Concur automatiserer håndteringen af medarbejderudlæg. AI-understøttede funktioner effektiviserer samtidig ordre- og betalingsprocesser, forbedrer beslutningsgrundlaget og bidrager til at optimere driftsomkostningerne.
  • Campari Group er desuden i gang med at implementere SAP Business Data Cloud for at samle data fra SAP-løsninger og tredjepartssystemer. Det giver hurtig adgang til relevante indsigter i den rette kontekst, samtidig med at virksomhedens forretningslogik bevares.
  • Endelig har Campari Group taget SAP LeanIX i brug for at kortlægge sammenhænge mellem applikationer, processer og forretningsansvarlige. Det gør organisationen mere agil og understøtter hurtigere og mere velinformerede beslutninger.

 “Campari er en af vores stærkeste referencer inden for føde- og drikkevareindustrien og et godt eksempel på, hvordan SAP-løsninger kan transformere både organisatoriske processer og produktionsprocesser,” siger Carla Masperi, administrerende direktør for SAP Italien. “Ved at kombinere cloud ERP med kunstig intelligens og datadrevet planlægning er Campari med til at sætte nye standarder for digital transformation blandt FMCG-virksomheder.”

 Besøg SAP News Center. Følg SAP-nyheder på LinkedIn og Bluesky.

Pressekontakt:

Raffaella Mollame
+39 340 777 1644
raffaella.mollame@sap.com