Nordisk digital satsning svarer på globale megatrends   

Nordiske og baltiske ministres erklæring om Digital North 2.0 er ekstrem relevant i forhold til de store globale brudflader om grøn omstilling, regulering af verdenshandlen og samspillet mellem individ, teknologi og demokrati.  Gid vi sætter handling bag ordene.     

Hvis man skal pege på de helt store og afgørende problemstillinger, som præger vores tid, kommer man ikke uden om omstillingen til en grøn og bæredygtig økonomi, samspillet mellem data og demokrati og forskydningerne i verdenshandlen og dermed magtbalancen mellem USA, Kina og Europa. Set i den kontekst er den nye Ministererklæring om Digital North 2.0 meget opløftende læsning.

Erklæringen fra oktober 2020 er tiltrådt af Norge, Sverige, Finland, Åland, Island, Danmark, Færøerne, Grønland, Estland, Letland og Litauen. Digital North 2.0 sætter den politiske retning for de nordisk-baltiske landes digitaliseringssamarbejde i perioden fra 2021 til 2024. Erklæringens tre overordnede mål er at:

  • Øge bevægeligheden og integrationen af den nordisk-baltiske region ved at tilvejebringe et fælles område med digitale løsninger på tværs af grænserne
  • Fremme grøn økonomisk vækst og bæredygtig udvikling i den nordisk-baltiske region gennem data-drevet innovation og en fair dataøkonomi, hvor data deles og genbruges effektivt
  • Fremme nordisk-baltisk lederskab for en bæredygtig og inkluderende digital omstilling i EU/EØS og internationalt*

Norden kan gå forrest

Strategien er helt rigtig af flere grunde. Den vigtigste er nok, at denne række af små lande ser potentialet i at præge Europas tilgang til at bruge data og digital teknologi. Vores landes høje grad af nærhed, lighed og tillid, kombineret med en velfærdsorienteret samfundsmodel med en høj grad af velstand kan sætte retning for, hvordan digitaliseringen bliver bæredygtig på den lange bane. Det handler om at styrke demokratiet og udbrede dataøkonomien på samme tid med en menneske-centrisk og etisk forsvarlig tilgang til data.

USA’s model med ingen eller lav regulering af nogle få meget store megafirmaer er aktuelt under omstilling. Med det forestående systemskifte i USA vil regulering og eventuelt opsplitning af de helt store tech-firmaer komme på dagsordenen i USA. EU har ind til videre haft en lederrolle i forhold til politisk regulering på digitaliseringsområdet. Derfor er det også perspektivrigt, at de små lande går forrest og viser vejen for, hvordan privatpersoner, virksomheder, stat og samfund sammen kan skabe den digitale fremtid. Både i Europa og USA vil der være gode grunde til at følge sådan et projekt nøje.

Og naturligvis har dette også globale perspektiver. Under overfladen på handelskrigen mellem USA og Kina ligger et teknologisk kapløb, hvor Kina meget hurtigt vinder terræn. Den kinesiske model med et tæt og ikke-transparent parløb mellem stat og teknologivirksomheder ligger meget langt væk fra en vestlig, demokratisk samfundsmodel.

Digitalisering kræver skala

Et andet positivt element er understregningen af, at digitalisering skal tænkes udover hver enkelt lands nationale grænser. Digitalisering kræver skala, hvilket er ét af de læringspunkter, som de sidste årtiers teknologiudvikling viser os meget klart. Selv en meget succesrig national løsning i ét af disse lande vil være en dværg på den globale scene. Derfor er det i min optik logisk at arbejde sammen på tværs over Østersøen.

Både i den offentlige sektor og i den private sektor er det fremsynet at hente inspiration udefra og bygge et større hjemmemarked for digitale koncepter. Virksomhedernes mulighed for at klare omstillingen til den digitale fremtid handler om en meget skarp bevidsthed om, hvad der skal klares omkostningseffektivt i så stor skala som muligt, og hvad der handler om unik innovation og konkurrenceevne, som man nødvendigvis selv må klare.

Digitalisering bag grøn omstilling

For det tredje er det både logisk og nødvendigt at koble digitaliseringsmotoren foran den grønne omstilling. Digitalisering er som sådan ikke et mål i sig selv. Det er snarere et vilkår og en nødvendighed drevet af en meget hurtig teknologisk udvikling, som gør vores virksomheder og økonomier stadig mere data-drevne.

Derimod er den grønne omstilling et meget klart, nødvendigt og presserende mål. Til gengæld er grøn omstilling helt utænkelig uden vidtstrakt brug af digitale teknologier. En regulering og en beskatning af CO2-belastningen vil eksempelvis kræve transparens og styringsværktøjer, som blotlægger klimaaftrykket end-to-end i virksomhedernes værdikæder. Vi får brug for at måle, analysere og styre vores klimaaftryk på linje med den finansielle værdiskabelse, så klimadimensionen indgår naturligt og faktastøttet i beslutninger om produktion, distribution og indkøb.

Naturligvis er der langt fra en taknemmelig ministererklæring til realisering. Det ligger nu i Nordisk Ministerråds regi at lave en køreplan og opstille milepæle i en vision frem til 2030. Jeg ønsker projektet god vind i sejlene!

*Note 1: Se mere: https://www.norden.org/da/deklaration/ministererklaeringen-digital-north-20

Af Jørn Bo Jacobsen, adm. direktør, SAP Danmark

 Denne kronik er oprindelig publiseret i Børsen den 21. november 2020.