EU’s benspænd modner AI som ledelsesværktøj   

Intensiv brug af data og kunstig intelligens vil ændre verden og redefinere, hvad god ledelse er. EU’s udspil om at regulere AI er et konstruktivt benspænd.

I foråret spillede EU-kommissionen ud med et forslag til at regulere brugen af kunstig intelligens (AI). Det omfattende juridiske rammeværk er kulminationen på flere års arbejde, og det har nu kurs mod debat, behandling og mulig vedtagelse. Udspillet er det første af sin slags i verden, og det er skelsættende af flere årsager.

Skal politikere regulere, hvilke midler og værktøjer, virksomheder bruger, og hvordan de bliver brugt? Eller skal de blot forholde sig til effekten og konsekvensen af faktiske handlinger? Spørgsmål er stort og principielt og jeg hælder instinktivt til at give virksomhederne frihed til selv at vælge.

På området for data og AI giver det bare absolut god mening at sikre tillid og transparens, som Margrethe Vestager fremhævede ved fremlæggelsen af AI-udspillet. Kommissionens forslag rummer flere elementer, som vil fremme og styrke udviklingen af teknologien og dens anvendelse. Man kan kalde det et konstruktivt benspænd.

AI-revolution på vej

Reguleringen af mulige negative sider af teknologien er vigtig, fordi data og AI kommer til at gennemsyre alt, hvad vi gør, hvis vi kigger tyve år frem. På eksempelvis sundhedsområdet kommer vi til at forebygge og helbrede ved hjælp af DNA-profiler, og vi kommer til at få data om motion og ernæring med en stor grad af personalisering og en helt anden mulighed for at skabe evidens og målrettet forebyggelse.

Digitalisering og teknologisk udvikling medfører store og hastige forandringer på arbejdsmarkedet, hvor flere job vil forsvinde og helt nye komme til. Disse forandringer vil finde sted i en verden, hvor bæredygtige forretningsmodeller bliver en nødvendighed. For virksomhederne bliver evnen til at innovere med data og teknologi helt afgørende, og AI vil også finde vej ind i ledelse.

Mere drift – mere strategi

Fremtidens software bliver mere intelligent og selvlærende. Softwaren finder selv ud af, hvordan den bedst understøtter driften af en virksomhed. Hverdagens driftsnære ledelsesopgaver vil få meget støtte af data og software.

AI kan ikke lede virksomheder, men den vil forandre måden, vi leder på. Morgendagens succesfulde topleder finder svar på komplekse strategiske spørgsmål ved at bruge data. Teknologien vil tillade at stille spørgsmål, som det hidtil ikke har været økonomisk at finde svar på.

Det betyder, at lederne i stor grad bliver frisat til at løse de virkeligt presserende og strategiske udfordringer: Hvordan skaber vi den teknologiske platform til at drive innovationen, så vi undgår lappeløsninger og kontinuerligt teknologisk efterslæb? Hvordan skaber vi de cirkulære værdikæder, hvor vi gør op med sammenhængen mellem vækst, affald og CO2-udledning?

Blåt stempel

”Vis mig sidste års omsætning pr. kvartal og region og bryd den ned på produktgrupper”. For nogen er det en øvelse som tager uger og måneder at etablere et svar på, mens andre allerede idag får svaret øjeblikkeligt af en AI-løsning med stemme-interface. Det er naturligvis enormt værdifuldt at springe let og elegant over alle de barrierer, som ledere kan møde, når de vil have fakta på bordet.

Kommissionens udspil til at regulere AI har en risikobaseret tilgang. EU giver det blå stempel til at bruge AI til alle de områder, hvor vi har masser af data, som ikke har nogen som helst negative konsekvenser for enkeltindivider, demokrati og bæredygtighed.  Eksempelvis produkter, distribution og økonomi.

Menneske-centrisk og forklarlig

Men der er ikke nogen som helst grund til ikke at bruge AI – og den tilhørende datatunge og analytiske ledelsesstil – til HR, compliance og forandringsledelse. Faktisk er alle disse områder hyper-relevante for brug af AI og masser af data. Teknologien kan på disse områder ikke være en sort boks, hvis beslutninger og anvisninger ikke kan forstås, forklares og forsvares. Tværtimod skal AI være menneske-centrisk og have gennemsigtighed. Præcis hvad kommissionens udspil peger på.

AI er ultragod til at løse opgaver, som mennesker ikke har tid, evner eller kapacitet til. Men vi skal ikke bede den om at gøre noget, som ville gøre medarbejdere eller kunder betænkelige, hvis vi bad nogle mennesker om at gøre det samme.

Min konklusion er, at EU’s position på kunstig intelligens er et konstruktivt benspænd for helt almindelige danske virksomheders brug af data og software. Morgendagens virksomheder er intelligente virksomheder!

Af Jørn Bo Jacobsen, adm. direktør, SAP Danmark

Denne kommentar er oprindeligt publiceret i Børsen den 2o. august 2021.