Bæredygtighedens cost-benefit-analyse peger på stensikre investeringer

Uanset hvor dygtige politikere og FN-system er til at sætte ambitiøse mål for klimaomstillingen, peger en kølig økonomisk kalkule på flere nødvendige og logiske handlinger i virksomhederne.

Den globale business case på klimaomstilling handler om timing og hastighed. Jo længere vi venter med de store transaktionelle omkostninger til at omlægge energiforsyningen til renere energi, jo større bliver de fysiske risici i form af alle de klimarelaterede omkostninger efter oversvømmelser, tørke og ekstremt vejr. Omvendt kan vi med hockeystavens logik opnå lavere transaktionelle omkostninger, hvis vi venter på innovation.

Uanset, hvor vi lægger os, er omkostningen ved at gøre ingenting langt større. De fysiske risici handler for virksomhederne om fortsatte forstyrrelser i supply chains og øgede forsikringspræmier og for nationer om budgetunderskud, lavere vækst og mere vidtgående udgifter til infrastruktur. Hvis vi venter, får vi større ”reparationsomkostninger”.

Lederskab ønskes

Vi har brug for et lederskab, som klargør disse sammenhænge. Selvfølgelig har en gigantisk omstilling af vores energiforsyning, transport og produktion en omkostning, som skal fordeles og forklares. Politikerne har den opgave at spænde et sikkerhedsnet ud under dem, som kommer mest i klemme i omstillingen. Og deres hovedopgave er at skabe gode rammer for virksomheders innovation i retning af klimaomstilling og cirkulær økonomi.

Hvis vi zoomer ind på den enkelte virksomhed, så har bæredygtighedens cost-benefit-analyse nogle vigtige pointer til det strategiske arbejde. Virksomheden står med en parallel overvejelse om investeringer på kort sigt vejet op mod risici og potentiale på langt sigt. Klarhed om reduktionsmål, CO2-afgifter, klimatold, regulering med videre fra politisk side vil selvfølgelig gøre analysen nemmere, men også uden den guidance, kan man sætte i gang nu.

En ny bundlinje

I min optik står vi over for en så omfattende forandring, at en ikke-bæredygtig forretning umuligt kan være langsigtet succesfuld. Udfordringen er især timingen af investeringer og strategiske initiativer på den korte bane. Klimaomstillingen kræver strategiske beslutninger med en lang tidshorisont, men cost-benefit-analysen udpeger samtidig nogle helt oplagte indsatser her og nu.

Ledelsesmæssigt får vi brug for måling og fakta om afgørende nye dimensioner som klimaaftryk, affald, genbrug og genanvendelighed. Det er vitterligt en ny ”bundlinje” ved siden af den økonomiske bundlinje, og det kræver transparens på mange niveauer og i alle dele af værdikæderne. Opbygningen af denne datastrøm er en oplagt, en stor, men ikke en uoverskuelig opgave, som virksomheder roligt kan gå i gang med nu. Det er den stensikre investering.

Vi skal have data til de interne beslutningsprocesser. Hvad er konsekvensen for klimaet af dette valg af materiale, underleverandør, emballage?

Fremover bliver virksomheders samlede performance målt på deres positive og negative indflydelse på økonomi, samfund og miljø. Disse data flytter ind i den ”hårde del” af rapporteringen med direkte betydning for både forbrugervalg og kapitalberedskab.

Grøn kapital boomer

Danske Bank udmeldte for nylig en øget målsætning på 300 mia. kr. i bæredygtige investeringer frem mod 2023, og PensionDanmark har sammen med de danske pensionsselskaber forpligtet sig til at tredoble grønne investeringer inden 2030. Disse – og andre – penge vil lede efter dokumenteret bæredygtighed, og det kræver solide data.

Det sværeste strategiske valg er, hvor virksomheden vil ligge på den grønne transformationsbølge. De første i en branche kan få en enorm fordel med en strategisk satsning på cirkulære og klimavenlige forretningsmodeller. Tommy Ahlers er citeret for, at vi om få år taler om klimamilliardærer, hvor vi tidligere talte om tech-milliardærer. Omvendt kan man reducere sine transaktionsomkostninger, hvis man lader andre bane vejen.

Samlet set er der masser af grunde til at udarbejde bæredygtighedens cost-benefit-analyse. Start med at få fakta på bordet, så virksomheden har sigtbarhed på vejen ind i bæredygtighedens epoke. Og vent ikke for længe med at investere i den bæredygtige forretningsmodel. Det kan blive fatalt.

Af Jørn Bo Jacobsen, adm. direktør, SAP Danmark

Denne kommentar er oprindeligt publiceret i Finans den 7. december 2021.