>

99,996% oppetid på SAP systemer gør hverdagen bedre i Salling Group

I 2022 kunne Salling Groups SAP IT-Infrastrukturteam rapportere en oppetid på 99,996% hvilket svarer til omkring 0 minutters nedetid.

Salling Group er Danmarks største detailkoncern og servicerer ugentligt 11 millioner kunder. Med dagligvarebutikker i tre lande, webshops, stormagasiner, kaffebarer, restauranter og som leverandør af måltidskasser i hele landet griber Salling Group ind i millioner af menneskers liv.

25 SAP systemer understøtter bl.a. Salling Groups aktiviteter og her er oppetid et essentielt succeskriterie. Mange virksomheder stræber efter en så høj oppetid som overhovedet muligt dvs. stabil adgang til alle SAP systemer 24/7. Nedetid koster tabt arbejdstid, når arbejdsopgaver bliver forsinket pga. manglende adgang til  forretningskritiske systemer.  I retail branchen kan manglende datakommunikation skabe udsolgte vare situationer og tomme hylder og derfor er stabilitet et en vigtig faktor i et stort SAP retail landskab.

I 2017 kunne Salling Group notere 89 tilfælde af nedetid. Med 12-15% flere brugere pr. år på IT-systemerne besluttede man at et særligt fokus på oppetid var nødvendigt. Salling Group startede derfor et stort Health Check program, hvor SAP Max Attention support og leverandører indgik i tæt samarbejde. Ved god kommunikation mellem partnerne er det lykkedes for Salling Group at opnå en oppetid på 99,996%.

Det er et bemærkelsesværdigt resultat som gør en forskel for både kunder, kolleger, samarbejdspartnere, leverandører og det samfund, Salling Group er en del af.