SAP Danmark skal have ny administrerende direktør.
SAP Danmarks administrerende direktør gennem 5 år, Jørn Bo Jacobsen, har valgt at forlade SAP for at forfølge nye muligheder. Indtil en afløser er på plads, vil Helle Dochedahl, Managing Director SAP Nordic & Baltic, indtræde som midlertidig administrerende direktør for SAP Danmark gældende fra den 17. januar 2023.

”Jørn Bo Jacobsen har årtiers erfaring fra it-branchen, både fra kunde- og leverandørsiden. Siden 2018 har han haft det overordnede ansvar for alle SAP Danmarks aktiviteter samt det danske softwaresalg på tværs af alle kunder, løsninger og industrier, og SAP Danmark og jeg takker ham for hans aldrig svigtende fokus på kundesucces og enorme salgsekspertise.”, siger Helle Dochedahl, Managing Director, SAP Nordic & Baltic.

Processen med at finde Jørn Bo Jacobsens afløser er startet.

 

Om SAP
SAP’s strategi er at hjælpe alle virksomheder med at drive en intelligent og bæredygtig virksomhed. Som verdens førende leverandør af forretningssoftware hjælper vi virksomheder af alle størrelser og fra alle brancher med at yde deres bedste: SAP-kunder står for 87 % af den samlede globale handel. Med vores kunstig intelligens (ML), Internet of Things (IoT) og avancerede dataanalyseværktøjer gør vi vores kunder til intelligente virksomheder. SAP hjælper med at give medarbejdere og organisationer en dyb forretningsindsigt og fremmer samarbejde, så forspringet til konkurrenterne bevares. Vi forenkler teknologien for virksomheder, så de kan bruge vores software, som de ønsker – uden afbrydelse. Med vores væg-til-væg portefølje af applikationer og services på tværs af 25 brancher samt et globalt netværk af kunder, partnere, medarbejdere og ledende eksperter gør SAP det muligt for private og offentlige kunder at drive en rentabel forretning, løbende tilpasse sig og gøre en forskel. For mere information besøg www.sap.com/denmark og news.sap.com/denmark.

Pressekontakt
Ellen Vig Nelausen
SAP Nordic Integrated Communications
+45 29 23 32 34
ellen.vig.nelausen@sap.com