Ministre forlanger, at vi arbejder mere. På en måde som er helt fremmed for moderne ledere. Er analysen korrekt? Er der alternativer? Og har kampagnen for flere arbejdstimer utilsigtede konsekvenser?
Vi skal arbejde mere. Hvis vi gør det, får vi råd til et velfærdssamfund, som ellers er udfordret på finansiering og arbejdskraft. Cirka sådan lyder ræsonnementet fra socialdemokratiske ministre i denne tid. Arbejdsløsheden er lav, derfor er fokus nu rettet mod at holde længere på seniorer og få deltidsarbejdende til at gå op på fuld tid. Kampagnen tenderer at blive helt moralsk, fordi den kritiserer tidens ”forherligelse” af at arbejde færre timer om ugen og ser en indbygget ”nedgørelse” af alle, der passer deres arbejde, som de skal.
Solen sort
På en high performance-arbejdsplads som min, kunne ledelsen ikke drømme om at diktere en generel, kvantitativ øget arbejdstid eller specifik mødetid, for den sags skyld. Vi lønner godt, og langt de fleste arbejder på en måde, hvor opgaven skal løses for kunden, og det kræver nogle gange, at man ser igennem fingre med den øvre grænse for ugentlig arbejdstid. Vores problem er snarere, at vi arbejder solen sort og risikerer at brænde ud. Det er ikke bæredygtigt, og vi må som ledere hjælpe ildsjæle med at finde et bæredygtigt leje, og sikre at ingen glemmer at holde fri, og her er en prædiken om arbejdsmoral komplet kontraproduktiv.
En aktuel undersøgelse fra Djøf viser, at 74 pct. af de medlemmer, der arbejder i statens departementer, overvejer at skifte arbejde. 21 pct. svarer desuden, at de i høj grad eller meget høj grad er stressede. To ud af fem af de ansatte svarer, at de forventer, at de maksimalt kan leve op til de nuværende krav i to år.
Kvalitet frem for kvantitet
Det er altså ikke kun hos os. Også på ministrenes egne (high performance-)arbejdspladser, er problemet ikke at der arbejdes for få timer. Måske er det slet ikke en farbar vej at kigge på den helt kvantitative arbejdsmængde. Vi prioriterer i hvert fald hos SAP den kvalitative side og oplevelsen af arbejdet og arbejdspladsen meget højt. Den enkeltes egen motivation og følelse af personlig udvikling, tilhørsforhold og meningsfuldhed er på mange måder det vigtigste mantra i moderne ledelse. Bliver jeg som medarbejder set og hørt?
Måske er denne tendens ved at brede sig alle steder i samfundet? Vi tager stadig mere personlige og individuelle valg, og derfor vil vi gerne arbejde mindre, når børnene er små, eller når vores forældre bliver syge. Vi insisterer på at det skal give mening, hvad vi bruger vores arbejdsliv på. Hvis denne holdning til arbejdet også findes i de store velfærdssektorer, så skal vi hilse det velkommen. Opgaven med at passe børn, hjælpe ældre eller kurere syge mennesker er jo virkelig meningsfuld. Jeg vil da hellere have at mine børns lærer, sygeplejersken jeg møder på skadestuen eller sosu’en på mine bedsteforældres plejecenter er drevet af begejstring og personlig stillingtagen end af pligtfølelsen over for velfærdsstaten.
Den teknologiske løsning
Jeg får også lyst til at udfordre argumentationskæden mere fundamentalt. Historisk er det givetvis rigtigt, at danskernes høje arbejdsmoral er en vigtig bidragyder til vores velstand. Men de strukturelle problemer med flere ældre og mere krævende børn er så store, at på den lange bane batter det ikke med inddragede bededage, moderate skattelettelser og moralske opsange. Det er mere realistisk, at teknologien – eksempelvis kunstig intelligens – kommer til at lette byrden og øge kvaliteten.
Det kan godt være at teknologien letter administrative arbejdsopgaver langt mere end opgaverne for de varme hænder i velfærdssektorerne. Men tingene hænger jo sammen. Hvis vi arbejder mere, hvad betyder det så negativt for børns trivsel? Vores stresstilstand? Omsorgen for andre og for familiemedlemmer?
Måske frisætter teknologien mennesker til at være mere produktive på kort tid, så familier og civilsamfund kan trække nogle af pasningsopgaverne tilbage fra institutionerne? Ville det strukturelt set ikke være en bedre løsning på velfærdssamfundets udfordringer, hvor de professionelle bliver rådgivere og en backup-mulighed?
Ud fra langsigtet ledelse af virksomheder (og af vores samfund) er det ikke produktivt bare at arbejde mere. Vi skal have mennesker til at vælge arbejdet, fordi det giver mening for dem.
Af Mikkel Stavnsbo, adm. direktør, SAP Danmark
Oprindelig publiceret i Finans den 21. november 2023.
