2020 bliver uden tvivl et år i corona-pandemiens tegn, men det kommende årti har en altoverskyggende dagsorden: Bæredygtighed. Den grønne dagsorden er ikke længere noget, der kun diskuteres af aktivister og i debatspalterne i udvalgte medier. Den er rykket helt ind i magtens centrum med Regeringens klimapartnerskaber og i EU med Ursula Von Der Leyens nyerklærede målsætning om 55 pct. CO2-reduktion.
Men i år er det ikke kun målsætninger og langsigtede strategier, der fylder. Med ny teknologi kan 2020 blive året, hvor der ikke kun tales, men også handles.
Du kan ikke handle på noget, du ikke kan se
Første skridt mod at bekæmpe klimaforandringer er at forstå hvor ens klimaaftryk stammer fra. For vand, energi og ikke mindst CO2-udledning er resultatet af en lang række beslutninger truffet på tværs af virksomhedens værdikæde. Og i store, globale virksomheder, hvor Danmark er hjem til en god håndfuld, er udfordringen endnu større, da deres værdikæder opererer på tværs af flere kontinenter og en lang række underleverandører.
Der er flere virksomheder, der undersøger, hvordan man kan imødekomme denne udfordring. Hos SAP har vi igangsat Climate 21-initiativet, hvis delelementer bl.a. måler klimabelastningen på tværs af virksomhedens værdikæder. Her kan det kortlægges hvor meget CO2 der udledes under produktionen af firmaets enkelte produkter, fx en bil.
Men én ting er, at virksomheden får indsigt i, hvor de skal sætte ind ift. deres CO2-udledning. Hvis vi som samfund skal bevæge os mod en mere bæredygtig fremtid, skal vi have forbrugeren – og ikke mindst deres kreditkort – med på rejsen.
Der er også brug for en fælles standard, som gør det muligt at sammenligne virksomheder ift. den grønne bundlinje. På samme måde som virksomheder aflægger finansielt regnskab, bør det fremover også være et krav – på tværs af brancher og geografi – at aflægge et grønt regnskab, der konkretiserer virksomheders miljøaftryk. Årsrapporten skal med andre ord ikke kun indeholde finansielle, men også grønne nøgletal.
Fra CO2-måling til –formidling
Udviklingen af forretningssoftware, der bl.a. kan måle CO2-aftryk, skaber først for alvor værdi, når informationen omsættes til reel handling hos slutforbrugeren. For det er forbrugerne, der i sidste ende har de økonomiske muskler til at træffe de nødvendige grønne valg, der skal danne baggrund for fremtidens mere bæredygtige virksomheder og startups.
Udfordringen er altså ikke kun at måle, men i høj grad også at formidle, hvor stort et aftryk en given varer sætter på den grønne bundlinje. Og så er det op til forbrugeren selv at vælge, hvor meget klimaet rent faktisk betyder for dem.
CO2 ved siden af E-numre
Det er meget muligt, at jeg allerede i nær fremtid står i mit lokale supermarked og kan scanne en pakke rugbrød med min telefon. Her vil jeg ikke kun kunne se indholdet i varen, men også læse, hvad det konkret har kostet miljøet at producere rugbrødet og få det leveret til hylden. Så er det op til mig som forbruger at træffe valget om, hvor CO2-tungt mit brød må være.
Dataene er derude i it-systemerne. Og de fleste forbrugere har en voksende bevidsthed omkring klimaet – og ikke mindst adgang til smartphones – så vi har ingredienserne på plads til at skabe reel forandring.
Mon ikke også rugbrødsproducenter og producenter af alt fra skolebyggeri til vindmøller hurtigt vil tage et nærmere kig på deres værdikæde, hvis deres produkt udleder markant mere CO2 end konkurrenternes? Det tror jeg.
Små og store valg
Hvis vi skal fortsætte klimakampen uden at nedbryde vores økonomiske samfundsmodel, skal både virksomheder og forbrugere have nødvendig information til at træffe de grønne valg – både de store og de små. De store valg skal træffes hos virksomheder, der vil optimere processer eller vælge mere grønne underleverandører, og de mange millioner små valg træffes af forbrugerne i supermarkedet, butikken eller online, hvor den enkelte kunde aktivt vælger, hvor vigtigt klimaet er for dem. Uden tvang.
Teknologivirksomheder har et ansvar
I dag er alle virksomheder it-virksomheder. Uanset om man producerer varmepumper, klipper hår eller bygger veje, kan man hverken styre sin forretning eller underleverandører uden it.
Derfor hviler der et særligt ansvar på skuldrene af netop teknologivirksomheder til ikke kun at løse den konkrete opgave, men også at lade forretningssoftwaren bidrage til et større formål – nemlig at understøtte den grønne omstilling og være med til at skabe grøn vækst. Det er ikke kun i vores egen interesse, men i alles interesse.
Af Jørn Bo Jacobsen, adm. direktør, SAP Danmark
Dette debatindlæg er oprindeligt publiceret i Finans den 9. oktober 2020
