SAP, verdens førende leverandør af forretningssoftware, har lanceret SAP Product Footprint Management, en ny cloud-baseret løsning til virksomheder, som kan beregne deres produkters CO2-aftryk i hele værdikæden. Løsningen tager højde for hele produktets livscyklus, hjælper virksomheder med at redegøre for deres produkters miljøpåvirkning over for myndighederne og resulterer i mere bæredygtige produkter.

Folketinget vedtog i 2020 den danske klimalov. Formålet med loven er, at Danmark skal reducere udledningen af drivhusgasser i 2030 med 70 pct. i forhold til niveauet i 1990, og at Danmark opnår at være et klimaneutralt samfund senest i 2050*. For at dette skal blive en realitet kræver det at vores virksomheder er aktivt involverede i at reducere deres CO2-aftryk i hele værdikæden (både scope 1, 2 og 3).

SAP Product Footprint Management er en del af en ny portefølje af bæredygtigheds-forretningssoftwareløsninger, der giver indsigt, transparens samt målepunkter i hele forsyningskæden, så virksomheder kan reducere deres CO2-aftryk og drive mere bæredygtige virksomheder.

– Kunderne vil have det, og verden har brug for det. Virksomhederne i dag ønsker at handle mere ansvarligt og bæredygtigt, og mål for bæredygtighed vil snart være lige så vigtige for virksomhedens resultater som finansielle mål,” siger Thomas Saueressig, medlem af SAP’s bestyrelse og global leder af SAP Product Engineering.

– Når virksomheder indarbejder CO2-udledningsdata i deres underliggende forretningsprocesser, er det lettere for ledelsen at skabe reelle forandringer og træffe informerede beslutninger på tværs af hele værdikæden. Det er det, der gør en reel forskel på CO2-udledningerne, og SAP er unikt positioneret til at drive denne forandring gennem samarbejdsbaserede, intelligente og bæredygtige forretningsnetværk,” fortsætter Saueressig.

Ved at integrere data i alle løsninger, der styrer produktionsprocesser, med stamdata fra forretningssystemer som SAP S/4HANA kan SAP Product Footprint Management beregne miljøpåvirkninger baseret på forskellige produktionsscenarier. En virksomhed, der f.eks. laver småkager, kan vælge, hvor chokoladen skal købes på baggrund af både prisen på råmaterialer og råmaterialernes CO2-aftryk.

SAP Product Footprint Management funktioner

SAP’s datadrevne tilgang gør det muligt for virksomheder at integrerer og arbejde med bæredygtighed på en omfattende måde og få konkret indsigt på tværs af værdikæden der understøtter deres overgang til mere CO2-venlige forretningsprocesser. Virksomhederne kan proaktivt identificere CO2-aftrykket allerede i starten af et produkts livscyklus – i stedet for reaktivt, efter at et produkt er blevet produceret. Derudover gør SAP Product Footprint Management det lettere for virksomheder at blive mere transparente ved at kunne udveksle data med deres kunder, leverandører og forretningspartnere.

SAP Product Footprint Management er en cloud-baseret løsning, der er baseret på SAP Business Technology Platform og er designet til at måle og rapportere på CO2-udledninger. Foreslået regulering til bekæmpelse af de skadelige virkninger af klimaændringerne kan ifølge skøn koste virksomhederne op til 120 milliarder dollars. En nyere IDC-undersøgelse viser, at it-beslutningstagere prioriterer en klar sammenhæng mellem økonomiske og miljømæssige faktorer i regnskabsrapportering samt en reduktion af CO2-udledninger højt.**

SAP’s engagement i bæredygtighed

SAP har i mere end ti år selv været et godt eksempel på bæredygtige forretningsmetoder. Ud over at være blevet udnævnt til den bedste virksomhed i softwarebranchen på Dow Jones Sustainability Indices (DJSI) i 14 år i træk, demonstrerer SAP’s medlemskab af Value Balancing Alliance og SAP Integrated Report vores engagement i at integrere økonomiske, miljømæssige og sociale resultater som grundlag for forretningsbeslutninger.

– SAP har længe haft et stærkt og dedikeret fokus på sine egne bæredygtighedsaktiviteter. Lanceringen af SAP Product Footprint Management er sammen med WBCSD’s Pathfinder-projekt en unik mulighed for at samle virksomheder om at reducere CO2-udledninger på tværs af værdikæder og industrier,” siger Marta Muñoz, Senior Research Manager og Lead Technology & Sustainability Practice, IDC EME.

 

*Energistyrelsen om Dansk Klimapolitik

**IDC: “The Increasing Importance of ESG Principles for Enterprises”, dokument #EUR147475621, februar 2021.

Besøg SAP News Center. Følg SAP på Twitter på @SAPNews.

Om SAP
SAP’s strategi er at hjælpe alle organisationer med at blive en intelligent virksomhed. Som verdens førende leverandør af forretningssoftware hjælper vi virksomheder af alle størrelser og fra alle brancher med at yde deres bedste: SAP-kunder står for 87 % af den samlede globale handel. Med vores kunstig intelligens (ML), Internet of Things (IoT) og avancerede dataanalyseværktøjer gør vi vores kunder til intelligente virksomheder. SAP hjælper med at give medarbejdere og organisationer en dyb forretningsindsigt og fremmer samarbejde, så forspringet til konkurrenterne bevares. Vi forenkler teknologien for virksomheder, så de kan bruge vores software, som de ønsker – uden afbrydelse. Med vores væg-til-væg portefølje af applikationer og services på tværs af 25 brancher samt et globalt netværk af kunder, partnere, medarbejdere og ledende eksperter gør SAP det muligt for private og offentlige kunder at drive en rentabel forretning, løbende tilpasse sig og gøre en forskel.

For mere information, besøg www.sap.com/denmark og news.sap.com/denmark.

Overblik på 1 side om SAP: SAP Corporate Fact Sheet

Pressefoto og videoklip

Gå til www.sap.com/photos for billedmateriale og pressefotos i høj opløsning. Du kan downloade videoklip om forskellige emner på www.sap-tv.com. Herfra kan du også linke til dine egne websider, dele video via e-mail-links og abonnere på RSS-feeds fra SAP TV.

Pressekontakt
Ellen Vig Nelausen
SAP Nordic Integrated Communications
telefon: +45 29 23 32 34
e-mail: ellen.vig.nelausen@sap.com

SAP Press Room; press@sap.com