>

Microsoft vælger RISE with SAP for at fremme forretningsinnovation

Microsoft har valgt at implementere RISE with SAP-løsningen på Microsoft Cloud og dermed flytte virksomhedens SAP ERP-softwaresystemer til SAP S/4HANA Cloud, private edition.

RISE with SAP vil gøre det muligt for Microsoft at implementere nye funktioner og teknologier hurtigere og drive sin forretning på en fleksibel cloud-first-løsning, der er integreret med de andre cloud-løsninger fra SAP, som Microsoft bruger.

Microsoft er den første public cloud-udbyder, der har indført RISE with SAP internt for at transformere nogle af sine store SAP ERP-installationer. Beslutningen om at implementere RISE with SAP bygger på Microsofts brede anvendelse af SAP-løsninger. Disse omfatter SAP SuccessFactors-løsninger, SAP Integrated Business Planning for Supply Chain-løsningen, SAP Business Technology Platform og andre SAP-løsninger, der kører på Microsoft Azure. Microsofts implementering af RISE with SAP vil øge Microsofts ekspertise indenfor SAP-løsninger og etablere best practices, som kan deles til gavn for Microsofts og SAP’s fælles kunder.

“Vores mål er at forenkle og fremskynde vores egen rejse til SAP S/4HANA Cloud,” siger Charlotte Yarkoni, President, Commerce + Ecosystems, Microsoft. “Modernisering af meget komplekse, gamle legacy SAP-systemer er direkte relevant for os hos Microsoft og for mange af vores kunder. Ved at udnytte styrkerne i RISE with SAP-løsningen på Azure får vi den fleksibilitet og agilitet, der er nødvendig for at kunne skalere hurtigt, opfylde behovene i vores egen forretning og dele denne erfaring med vores kunder.”

SAP har selv migreret flere af sine forretningskritiske it-landskaber til Microsoft Azure, der er en åben og fleksibel cloud computing-platform. Som en del af sin egen transformative rejse og for at opnå driftseffektivitet vil SAP optimere it-driften for nogle kritiske interne forretningssystemer jævnfør den driftsmodel, der anvendes til RISE with SAP-løsningen hostet på Microsoft Azure.

“Microsofts overgang til RISE with SAP er et bevis på engagementet og styrken i SAP’s og Microsofts fortsatte partnerskab med at forenkle kundernes rejse til skyen ved at accelerere  anvendelsen af SAP S/4HANA Cloud på Microsoft Azure,” siger Florian Roth, Chief Digital and Information Officer, SAP. “På samme måde har SAP optimeret sine kritiske interne forretningssystemer, der kører på Microsoft Azure, så de kan drage fordel af sikkerheden, fleksibiliteten og skalerbarheden. Vi vil sørge for at bruge læringen fra disse implementeringer og dele best pracises med vores kunder.”

SAP og Microsoft har et mangeårigt partnerskab om fælles innovation og udvikling, der danner grundlag for den gensidige brug af begge virksomheders produkter. De er hinandens kunder.

Læs mere fra Microsoft: RISE with SAP on the Microsoft Cloud: A Year in Review.

 

Om SAP
SAP’s strategi er at hjælpe alle organisationer med at blive en intelligent virksomhed. Som verdens førende leverandør af forretningssoftware hjælper vi virksomheder af alle størrelser og fra alle brancher med at yde deres bedste: SAP-kunder står for 87 % af den samlede globale handel. Med vores kunstig intelligens (ML), Internet of Things (IoT) og avancerede dataanalyseværktøjer gør vi vores kunder til intelligente virksomheder. SAP hjælper med at give medarbejdere og organisationer en dyb forretningsindsigt og fremmer samarbejde, så forspringet til konkurrenterne bevares. Vi forenkler teknologien for virksomheder, så de kan bruge vores software, som de ønsker – uden afbrydelse. Med vores væg-til-væg portefølje af applikationer og services på tværs af 25 brancher samt et globalt netværk af kunder, partnere, medarbejdere og ledende eksperter gør SAP det muligt for private og offentlige kunder at drive en rentabel forretning, løbende tilpasse sig og gøre en forskel.

For mere information, besøg www.sap.com/denmark, news.sap.com/denmark eller se SAP Corporate Fact Sheet.

Besøg SAP News Center. Følg SAP på Twitter på @SAPNews.


Pressefoto og videoklip
Gå til www.sap.com/photos for billedmateriale og pressefotos i høj opløsning. Du kan downloade videoklip om forskellige emner på www.sap-tv.com. Herfra kan du også linke til dine egne websider, dele video via e-mail-links og abonnere på RSS-feeds fra SAP TV.

Pressekontakt
Ellen Vig Nelausen
SAP Nordic Integrated Communications
telefon: +45 29 23 32 34
e-mail: ellen.vig.nelausen@sap.com

SAP Press Room; press@sap.com