For fjerde år i træk sætter SAP fokus på, at rollemodeller skal inspirere unge kvinder til at vælge uddannelser, der baner vejen til et lederjob inden for IT. Initiativet bygger på et samarbejde med Lead the Future-kampagnen, som ønsker at se alle talenter i spil, og som vil gøre op med det kønsopdelte uddannelsesvalg og arbejdsmarked.
Danmark har nogle af verdens mest veluddannede kvinder, men til trods for det, er antallet af kvindelige ledere forholdsmæssigt lavt, og det går kun langsomt fremad. Netop det sætter Lead the Future-kampagnen fokus på. Kampagnen blev sat igang i 2018 af daværende ligestillingsminister Karen Ellemann og Tine Arentsen Willumsen, adm. dir. i Above & Beyond gruppen, der står bag The Danish Diversity Council. Siden 2019 har kvindelige rollemodeller i SAP delt deres personlige karriererejse i IT med unge kvinder på gymnasiale og videregående uddannelser i håb om at inspirere dem til lederjob inden for IT.
Det kønsopdelte uddannelsesvalg og arbejdsmarked er, ifølge Lead the Future-kampagnen, en stor del af forklaringen på, at andelen af kvindelige ledere er lav. Derfor er der behov for at sætte ind tidligt – så de mange ambitiøse og dygtige unge kvinder vælger en uddannelse og et job, der kan føre til ledelse.
Vi skaber et kulturelt fokus
SAP har et globalt mål om en 50-50 fordeling af lederposter blandt mænd og kvinder i 2030.
– Målet handler ikke bare om at prioritere kvinder for kvindernes skyld. Vi taler ikke om kvoter i SAP, men ved at sætte et konkret og uomgængeligt mål for, hvad vi skal opnå, har vi skabt et kulturelt fokus som tvinger vores HR-folk, recruitere og ledere, der søger efter nye kvalificerede medarbejdere, til at rette mere fokus på kvinder og være åbne for deres kompetencer, blandt andet gennem coaching i diversitet og inklusion, siger Helle Dochedahl, Managing Director for SAP i Norden og Baltikum, der selv er en af rollemodellerne, som deler sin viden og erfaring på Lead the Futures arrangementer over hele landet, og ligestilling, eller balanced leadership spiller en vigtig rolle i SAP.
– Vi arbejder i en branche der ofte fremhæves pga. manglende diversitet og for at bekæmpe denne tendens arbejder vi målrettet på at gå forrest som det gode eksempel og støtter derfor gerne op om Lead The Future-kampagnen, siger Jørn Jacobsen, Adm. Direktør i SAP Danmark.
Manglende selvtillid er ikke problemet
Med mere end 13.000 medlemmer og 67 afdelinger fordelt over hele verden er SAP Business Women Network SAPs største medarbejderdrevne netværk. Det stræber efter at hjælpe kvindelige kollegaer med at fremme deres karriere gennem stærke relationer, deling af professionelle indsigter og udvikling af kompetencer, fx gennem mentorships, webinarer og leadership programmer.
– Jeg tror ikke, at kvinder mangler selvtillid, jeg tror bare, at kvinder vejes efter en anden standard. Kvinder granskes langt mere end mænd – på deres udseende, deres udholdenhed, hvad de siger, og hvordan de siger det – og derfor bruger kvinder typisk meget tid på at forsøge at undgå at folk opfatter dem negativt. Det er ikke det samme som manglende selvtillid. Vi manøvrerer under sværere forhold, fordi vi oplever, at der på forhånd eksisterer mange forhindringer for os, siger Jennifer Ruscelle, Global Head of Advocacy, SAP Intelligent Spend & Business Network der leder den danske SAP Business Wo/Men Network afdeling.
Kønsuligheden i IT-branchen grundlægges tidligt
Ifølge Jennifer Ruscelle bidrager manglen på kvindelige rollemodeller til, at kønsuligheden i IT-branchen grundlægges tidligt.
– Det begynder i skolen, og bliver mere udtalt, når pigerne bliver ældre og skal vælge uddannelse og karrierevej. Skabelsen af kvindelige rollemodeller er en af de vigtigste ting, vi kan gøre, for at tiltrække flere kvinder indenfor STEM (Science, Technology, Engineering og Mathematics).
En undersøgelse fra PwC (2021) fandt f.eks., at kun 22% af de adspurgte studerende kunne nævne en berømt kvinde fra IT-branchen, mens 78% af respondenterne kunne nævne en mandlig IT-profil.
– Det vidner om, hvor stort et arbejde det kræver af os alle sammen hvis vi skal bidrage til at skabe og styrke en pipeline af dygtige kvinder i den danske IT-branche, siger Jennifer Ruscelle.
Jennifer var en af talerne den 1. marts på Lead the Future eventet på Copenhagen International School.
___
SAP var den første globale IT-virksomhed der opnåede EDGE-ligestillingscertificering, den førende globale standard for ligestilling, og opnåede sit 2020 mål om at 25% af alle lederpositioner skulle være besat af kvinder allerede i 2017. SAP arbejder nu på en 2022 målsætning på 30%. I januar 2022 var 28.3% af SAPs ledere kvinder (ud af en samlet global arbejdsstyrke på 107.415 ansatte).
Mød SAP Danmarks Lead the Future rollemodeller:
- Helle Dochedahl, Managing Director for SAP i Norden og Baltikum – profil
- Jennifer Ruscelle, Global Head of Advocacy, SAP Intelligent Spend & Business Network samt leder af SAP Business Wo/men’s Network Denmark – profil
- Gitte Winter Bruhn, Global Head of Social Responsibility Solutions – profil
- Camilla Lindgren, Head of Communication, SAP Strategy & Innovation Office, EMEA North – profil
- Caroline Lynggaard Koenigsfeldt, Global Head of SAP Content Labs, SAP Global Value Experience – profil
For mere information om diversitet og inklusion hos SAP besøg https://www.sap.com/about/company/diversity.html
Om Lead the Future
Kampagnens målgruppe er unge kvinder på videregående uddannelser, og unge kvinder på de gymnasiale uddannelser, der står overfor at skulle træffe uddannelsesvalg.
Omdrejningspunktet i kampagnen er kvindelige rollemodeller, der gennem deres personlige fortællinger skal inspirere de unge kvinder. Mødet mellem de unge kvinder og rollemodellerne vil både foregå til events på udvalgte uddannelsesinstitutioner og i samarbejde med partnere i foråret og efteråret og på de sociale medier, under #leadthefuture, hvor de unge kvinder kan se rollemodellerne og deres firmaer.
Above & Beyond Group står bag kampagnen: www.leadthefuture.dk.
Om SAP
SAP’s strategi er at hjælpe alle organisationer med at blive en intelligent virksomhed. Som verdens førende leverandør af forretningssoftware hjælper vi virksomheder af alle størrelser og fra alle brancher med at yde deres bedste: SAP-kunder står for 87 % af den samlede globale handel. Med vores kunstig intelligens (ML), Internet of Things (IoT) og avancerede dataanalyseværktøjer gør vi vores kunder til intelligente virksomheder. SAP hjælper med at give medarbejdere og organisationer en dyb forretningsindsigt og fremmer samarbejde, så forspringet til konkurrenterne bevares. Vi forenkler teknologien for virksomheder, så de kan bruge vores software, som de ønsker – uden afbrydelse. Med vores væg-til-væg portefølje af applikationer og services på tværs af 25 brancher samt et globalt netværk af kunder, partnere, medarbejdere og ledende eksperter gør SAP det muligt for private og offentlige kunder at drive en rentabel forretning, løbende tilpasse sig og gøre en forskel.
For mere information, besøg www.sap.com/denmark, news.sap.com/denmark eller se SAP Corporate Fact Sheet.
Besøg SAP News Center. Følg SAP på Twitter på @SAPNews.
Pressefoto og videoklip
Gå til www.sap.com/photos for billedmateriale og pressefotos i høj opløsning. Du kan downloade videoklip om forskellige emner på www.sap-tv.com. Herfra kan du også linke til dine egne websider, dele video via e-mail-links og abonnere på RSS-feeds fra SAP TV.
Pressekontakt
Ellen Vig Nelausen
SAP Nordic Integrated Communications
telefon: +45 29 23 32 34
e-mail: ellen.vig.nelausen@sap.com