>

Øget interesse for cloud-løsninger hos nordiske virksomheder

De konstante forandringer i verden omkring os har gjort det langt vigtigere for virksomheder at være i stand til hurtigt at transformere deres forretningsaktiviteter – og samtidig drage fordel af nye innovationer uden at skulle foretage alt for dyre investeringer.

Der er flere fordele ved at have sit forretningssystem i skyen, og SAP oplever derfor en stigende interesse i Norden for RISE with SAP – en omfattende service til at standardisere og forenkle overgangen til det cloud-baserede forretningssystem SAP S/4HANA Cloud.

SAP har over 100.000 medarbejdere, og i dag arbejder alle med en eller anden form for cloud-løsning. Hvad mange ikke ved er, at SAP har op mod 240 millioner betalende brugere på deres cloud-løsninger.

Henning Klemp er en af dem der står i spidsen og har siden 1. april arbejdet som  SAP S/4HANA Cloud Evangelist.

– Hele SAP er gået i skyen, samtidig med at vi har hjulpet vores kunder med at foretage den samme rejse. Alle interne procedurer og processer er blevet forenklet, og efter tre år hos SAP er jeg imponeret over, hvor hurtigt det er lykkedes for os at gennemføre vores interne transformation, siger Henning Klemp.

Tænker i nye baner

SAP S/4HANA Cloud er en cloud-løsning, der er under konstant udvikling og kræver, at man er åben over for nye måder at tænke og udvikle sine forretningsprocesser på. Den kan også integreres med eksisterende løsninger ved hjælp af over 2.000 API’er (Application Programming Interface).

Den øgede interesse for cloud-løsninger skyldes en række forskellige faktorer – ikke mindst behovet for at forny forretningsprocesser.

Virksomhederne ønsker at frigøre sig fra mange af de operationelle problemer, der er forbundet med it-drift, og i stedet fokusere mere på forretningsudvikling og nye leverings- og indtjeningsmodeller. Cloud-baserede forretningssystemer er derfor ideelle, da de bruger standardmoduler og har konstant adgang til nye innovationer. Desuden gør skyen det lettere at anvende andre teknologier, der øger effektiviteten, fx maskinlæring og prognoser, automatisk dokumentanalyse og robotteknologi.

Væk fra silobaserede it-systemer

Virksomheder med traditionelle silobaserede eller forældede it-systemer må arbejde hårdt for at imødekomme alle forandringerne i markederne. Årsagen til det er, at deres løsninger er monolitiske. De bliver ofte for stive med tiden, er dyre og tidskrævende at bygge videre på og er ikke tilpasset til at kunne udnytte cloud-teknologier som fx kunstig intelligens (AI) eller Internet of Things (IoT). Flytningen til skyen fra en kompleks on-premise løsning kan for mange virksomhedsledere opfattes som kompliceret og uoverskuelig. RISE with SAP er blevet udviklet med netop dette for øje. Ved at bruge denne service tager SAP ansvaret for hele leveringen, herunder driften af løsningen og alle nødvendige softwarekomponenter. Kunden kan vælge it-infrastruktur fra fx SAP, AWS, Microsoft og Google – alt sammen under én licensaftale med SAP.

Tre trin til at flytte skyen

RISE with SAP er en service for virksomheder, der ønsker at transformere deres egen virksomhed. Den blev lanceret i 2021 og bruges allerede af over 2.000 virksomheder.

Kort sagt består RISE with SAP-tjenesten af tre trin. Først foretages en grundig analyse af virksomhedens forretningsprocesser, som sammenlignes med SAPs standardprocesser. Derefter hjælper SAP med at flytte virksomheden op i skyen – og sidst men ikke mindst kan kunden begynde sin egen innovationsrejse.

Som kunde får du fuld support hele vejen fra den første analyse til implementering og go-live. En vigtig del af rejsen er SAP Activate, en omfattende projektplan, der sammen med brugen  af en platform gør det muligt at finde frem til de tjenester, som virksomheden har brug for.

SAP Activate indeholder 700 omfattende forretningsprocesser fordelt på branchestandarder og 250 AI-scenarier, som kunderne kan bruge som Legoklodser. Da det er en SaaS-løsning (Software-as-a-Service), vil der hele tiden blive tilføjet nye forretningsprocesser.

Mange store etablerede virksomheder er ved at flytte over i skyen for at erstatte deres on-premise systemer. Andre virksomheder udskiller dele af deres aktiviteter for at gøre det muligt for dem at blive mere fleksible og cloud-baserede.

– SAP har en lang tradition for at hjælpe store virksomheder med ERP-løsninger, men i dag er omkring 80 pct. af SAPs over 400.000 kunder  faktisk små og mellemstore virksomheder. Det er derfor ikke overraskende, at flere og flere nystartede virksomheder vælger RISE with SAP. De har rejst kapital og er gået igennem den første fase af deres udvikling, og nu vil de gerne ekspandere globalt, siger Henning Klemp.

IDC har også givet SAP S/4HANA Public Cloud topkarakterer i sin seneste analyse af globale SaaS og cloud-baserede forretningssystemer.

Stort økosystem af partnere

SAP har en stor fordel med sit økosystem på over 20.000 partnere rundt om i verden. Desuden kan kunderne vælge specialløsninger, der er skræddersyet til ca. 25 forskellige brancher. Ifølge Henning Klemp har SAP også den fordel, at det er lige så meget en forretningsprocesvirksomhed som en softwarevirksomhed.

– Vi har et momentum inden for cloud-løsninger og en vilje til at bidrage til udviklingen, der strækker sig fra ledelsen til partnere og individuelle medarbejdere. SAP vil fortsætte med at være en dominerende spiller inden for cloud-virksomhedssystemer, siger Henning Klemp.