>

SAP får væsentlig rolle i Nilfisks ambitiøse vækststrategi

Et stærkt stigende fokus på sundhed og hygiejne har de senere år øget det globale behov for professionelt rengøringsudstyr. Det har man skulle imødekomme hos en af verdens førende leverandører – Nilfisk – der for at servicere kunderne bedst muligt og strømline forretningen valgte at udrulle SAP til flere lokationer – herunder nøglemarkedet USA.

Nilfisk producerer en lang række professionelle rengøringsmaskiner til blandt andet gulvpleje. Kunderne spænder fra de største rengøringsselskaber til detailkæder, offentlige institutioner, transportselskaber og en række af verdens største virksomheder. Hos Nilfisk har man fra første række oplevet hvordan rengøring har indtaget en helt ny position overalt i samfundet.

“Der er ingen tvivl om at corona-epidemien har medført en ændret opfattelse af rengøring, hygiejne og sundhed. Der er kommet et langt højere fokus på rene omgivelser både privat, i virksomheder og i det offentlige rum. Både fordi det er indbydende og det folk forventer – men naturligvis også fordi et rent og sundhedsmæssigt sikkert miljø holder erhverv, forretninger og offentlige rum åbne og kørende”, siger Charlotte Loland, SVP & Head of IT i Nilfisk.

ERP konsolidering

Nilfisk har lanceret en ambitiøs vækststrategi frem mod 2026, der ud over at øge virksomhedens organiske finansielle resultater blandt andet også sikre langt større orientering mod kundebehov og udvidet tilbud om serviceløsninger. I udrulningen af denne strategi spiller digitalisering en afgørende rolle.

Nilfisk’ IT organisation understøtter flere forskellige lokale ERP-løsninger samt Nilfisks 4.900 medarbejdere fordelt på 40 salgslokationer og 10 produktionslokationer, hvilket gør det vanskeligt at konsolidere rapporteringsdimensionerne på tværs af forskellige lande og regioner.

Siden den første SAP ECC-implementering i 2007 er Nilfisk nået langt på ERP-konsolideringsrejsen med i øjeblikket 16 SAP implementeringer på plads, og et nyt SAP ECC-udrulningsprogram startet for yderligere at konsolidere de resterende 17 forskellige ERP-systemer til et minimum.

“Forenkling er i fokus, og vi arbejder vi på at strømline, standardisere og skabe gennemsigtighed på tværs af virksomheden for at kunne udnytte fordelene ved at være en global, digital virksomhed med evnen til at skalere hurtigt og effektivt på tværs af markederne. SAP er en af nøglerne for Nilfisk til at opnå det”, mener Charlotte Loland.

SAP rulles ud i nøglemarkeder

Charlotte Loland og hendes team har blandt andet identificeret et antal markeder, hvor de nuværende ERP-løsninger ikke længere lever op til virksomhedens forventninger. Her vil SAP nu blive rullet ud.

”Vi har besluttet at rulle SAP ECC platformen ud, da det vil skabe bedre data til understøttelse af en mere effektiv beslutningstagning og gennemsigtighed fra start til slut og på tværs af værdikæden. Den bedre indsigt på tværs af funktioner hjælper os også med at minimere omkostningerne til it-drift”, siger Charlotte Loland.

Implementeringen af SAP kommer blandt andet til at ske i Syd-og Nordamerika, hvor det vil øge Nilfisks SAP-genererede omsætning fra 52% i 2021 til 84% når udrulningen er gennemført.

SAP S/4HANA rejsen begynder i 2025

Nilfisk og SAP kan i 2022 fejre 15 års samarbejdsjubilæum og SAPs ECC platform understøtter alt fra produktionen til supply chain og leverance på 16 af Nilfisks største lokationer.

”Konsolideringen på SAP ECC platformen er vigtig for at skabe gennemsigtighed, standardisering og digitalisering. Det støtter Nilfisks strategiske rejse mod bæredygtig vækst, men vi har bestemt også SAP S/4HANA i kikkerten, og har gennemført en readiness assessement. Mit bud er, at vi i 2025 vil starte med at dykke mere ned i en overgang til SAP S/4HANA, og hvad det vil betyde for måden vi driver forretning på og de nye forretningsmuligheder det kan skabe f.eks. på serviceområdet”, siger Charlotte Loland.

 

Om Nilfisk
Nilfisk blev grundlagt i 1906 af den danske ingeniør P.A. Fisker.

I dag er virksomheden en førende global leverandør af professionelle rengøringsmaskiner og tjenester. Mere end 90 procent af salget er til professionelle, mens den resterende del af forretningen rettet mod forbrugere dækker gulvplejeudstyr, støvsugere og højtryksrensere.

Nilfisks produkter og tjenester sælges i mere end 100 lande og produceres på 10 produktionssteder over hele kloden. De største produktionsfaciliteter er i USA, Mexico, Ungarn, Italien og Kina.

Et samlet antal på ca. 4900 medarbejdere skabte i 2021 et overskud på 994,9 mEUR.

Det største enkeltmarked er USA, der dækker 25% af omsætningen efterfulgt af Tyskland (12%), Frankrig (11%), UK (5%) og Danmark (5%).

Om SAP
SAP’s strategi er at hjælpe alle organisationer med at blive en intelligent virksomhed. Som verdens førende leverandør af forretningssoftware hjælper vi virksomheder af alle størrelser og fra alle brancher med at yde deres bedste: SAP-kunder står for 87 % af den samlede globale handel. Med vores kunstig intelligens (ML), Internet of Things (IoT) og avancerede dataanalyseværktøjer gør vi vores kunder til intelligente virksomheder. SAP hjælper med at give medarbejdere og organisationer en dyb forretningsindsigt og fremmer samarbejde, så forspringet til konkurrenterne bevares. Vi forenkler teknologien for virksomheder, så de kan bruge vores software, som de ønsker – uden afbrydelse. Med vores væg-til-væg portefølje af applikationer og services på tværs af 25 brancher samt et globalt netværk af kunder, partnere, medarbejdere og ledende eksperter gør SAP det muligt for private og offentlige kunder at drive en rentabel forretning, løbende tilpasse sig og gøre en forskel.

For mere information, besøg www.sap.com/denmark, news.sap.com/denmark eller se SAP Corporate Fact Sheet.

Besøg SAP News Center. Følg SAP på Twitter på @SAPNews.

Pressefoto og videoklip
Gå til www.sap.com/photos for billedmateriale og pressefotos i høj opløsning. Du kan downloade videoklip om forskellige emner på www.sap-tv.com. Herfra kan du også linke til dine egne websider, dele video via e-mail-links og abonnere på RSS-feeds fra SAP TV.

Pressekontakt
Ellen Vig Nelausen
SAP Nordic Integrated Communications
telefon: +45 29 23 32 34
e-mail: ellen.vig.nelausen@sap.com

SAP Press Room; press@sap.com