>

SAP udnævner dansker til Head of Business AI i Europa, Mellemøsten og Afrika

Europas største forretningssoftware-selskab SAP har udnævnt Jesper Schleimann til Head of Business AI i EMEA.

Udnævnelsen af Jesper Schleimann er et vigtigt skridt i udrulningen af selskabets strategi om at accelerere brugen af SAP Business AI på tværs af interne og eksterne aktiviteter.

Som Head of Business AI, EMEA, vil Jesper Schleimann’s primære fokus være at sikre, at SAPs forretningskunder tager AI til sig, og at AI integreres på tværs af virksomhedens forretningsområder.

SAP’s EMEA-region består af 14.000 medarbejdere på 53 kontorer, som servicerer kunder i 90 lande herunder de Nordiske lande, Baltikum, Storbritannien, Frankrig, Holland, Benelux, Grækenland, Irland, Italien, Portugal, Spanien, Tyrkiet, og hele Mellemøsten og Afrika.

Jeg ser frem til at arbejde tæt sammen med både de regionale og globale AI Black Belt-teams, og med SAPs store økosystem af partnere, for at skalere SAP Business AI-adoptionen hos vores over 400.000 virksomhedskunder. Jeg har fulgt den teknologiske udvikling tæt i mange år, og er fortsat trofast tech-optimist, så det er virkelig et drømmejob at arbejde med den transformative kraft, som AI har i samfundet generelt og i erhvervslivet i særdeleshed”, siger Jesper Schleimann, Head of Business SAP, EMEA, SAP.

Jesper Schleimann har stor erfaring med at integrere innovationsstrategier med praktisk implementering samt avanceret dataanalyse, AI, virksomhedsinnovation og salg. Inden han kom til SAP i 2010 har hans karriere også omfattet lederstillinger i SAS Institute og DXC Technology. I SAP-regi har Jesper Schleimann bl.a. arbejdet som CTO i Norden og Baltikum, Digital Transformation Officer i EMEA North og senest som Strategy & Innovation Officer, EMEA North.

Cloud-teknologi kombineret med mulighederne i AI giver en unik mulighed for at skabe værdi for SAP-kunder og understreger den centrale betydning Business AI har som en strategisk drivkraft for  forsat vækst:

Målet er at drage fordel af SAP’s omfattende brancheekspertise, avancerede cloud-platform og robuste forretningsdata til at udvikle AI-løsninger, der ikke kun er relevante og pålidelige, men også ansvarlige. Vi vil gerne give vores kunder mulighed for at udnytte det fulde potentiale i Business AI til at skabe fundamentet for deres succes og fremtidssikre deres virksomheder”, afslutter Jesper Schleimann.

SAP udnævner Jesper Schleimann til Head of Business AI i Europa, Mellemøsten og Afrika.

Om SAP
Som en global leder inden for virksomhedssoftware og forretnings-AI befinder SAP (NYSE:SAP) sig i skæringspunktet mellem forretning og teknologi. I over 50 år har organisationer betroet SAP at få det bedste frem i dem ved at integrere forretningskritiske funktioner, der spænder over finans, indkøb, HR, forsyningskæde og kundeoplevelse. For mere information, besøg www.sap.com/denmark og news.sap.com/denmark.

Overblik på 1 side om SAP: SAP Corporate Fact Sheet.

Følg SAP på @SAPNews.

Pressekontakt
Ellen Vig Nelausen
SAP Nordic Integrated Communications
telefon: +45 29 23 32 34
e-mail: ellen.vig.nelausen@sap.com